Dårlig form kan ødelægge jagtsæsonen for din jagthund

Dato:
26-09-2018 10:52
Kategori: Kæledyr
Jagthund
Artikel emner:
Du bør sørge for at hunden er i form til jagtsæsonen, hvis du vil undgå, at den får skader.

Når jagtsæsonen skydes i gang, er det ikke vådeskud og angreb fra vilde dyr, der er de største farer for din jagthund. Mere normalt er det, at hunden får skader på muskler og led. Jagtskader som disse kan forebygges, understreger dyrlæge.

Der findes ingen sammenligning mellem at tage sin hund med på en lang søndagstur – og så på jagt. Med din bedste ven ved din side nyder I at være i naturen og den fælles spænding ved jagten. Men for at en hund skal kunne følge med på jagt, skal den være i god form.
 
De fleste er klar over, at jagten kræver et fornuftigt kondital for både dyr og mennesker. Alligevel oplever Agria Dyreforsikring, hvert år, at jægere overvurderer hundens grundform med det resultat, at der opstår overbelastningsskader på muskler og led.
 
177.000 jægere
Ifølge Naturstyrelsens seneste opgørelser stiger antallet af jægere og dermed også jagthunde. I 2015 var der omkring 177.000 jægere i Danmark. Og da jagtloven kræver, at man ved jagt med glatløbet haglgevær på ikke-klovbærende vildt skal medbringe en apporterende jagthund, sendes stadigt flere logrende hunde ud på mark og i skov, når jagtsæsonen skydes i gang.

Fornuftigt kondital
Tager du en fysisk utrænet og ivrig hund med, kan den overbelaste muskler og led med en ødelagt jagtsæson til følge. “Overvægtige hunde er særligt udsatte og kan sågar besvime”, fortæller Lena Bjurström, der er dyrlæge i Agria Dyreforsikring.
”Det er en god idé at træne grundformen op med et par ekstra gåture eller en svømmetur. Udholdenhed trænes bedst ved cykelture, hvor hunden har lov til at løbe løs på det meste af turen. Har man en ældre jagthund er det en overvejelse værd at få tjekket hunden hos dyrlægen inden jagtsæsonens start”, lyder rådet fra Agrias dyrlæge.
Og så er der kosten. Skift til et foder med ekstra protein og fedt, så din hund får fyldt energidepoterne op.

Faktaboks
Sådan får du en mere udholdende jagthund:
• Opbyg konditionen så hunden er klar til sæsonen
• Styrk musklerne, f.eks. ved svømning
• Få hunden undersøgt regelmæssigt hos dyrlægen
• Skift til højenergifoder
 
Kilde: Agria Dyreforsikring
 
 
 

 

Kommentarer

Tilbage

Del artiklen

© Hus & Have avisen

Add your Content here

Donec quam felis, ultricies nec, pellentesque eu, pretium quis, sem. Nulla consequat massa quis enim. Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu.