Få orden i skuret

Dato:
02-06-2017
Kategori: Have
Hold orden i skuret
Orden i skuret
Hvordan får du mest ud af pladsen i dit skur? Gør indretningen overskuelig og nem.

Hvordan får du mest ud af pladsen i dit skur? Med den rette indretning, kan du både få mere plads og samtidig gøre det nemmere at finde de ting, der gemmer sig i skuret. Få gode råd til indretning af dit skur her.

Der kan være flere ting i dit skur, hvis der er tænkt over indretningen, og tingene har sine faste pladser. Bliver værktøj, haveredskaber, cykler og legetøj bare smidt ind i skuret, kommer det meget hurtigt til at rode, og så det er svært at finde det, du har brug for. Tingene fylder også meget mere, hvis det ikke står ordentligt.

En af de største faldgrubber ved et skur er, at det nemt bliver holdeplads for de ting, du ikke så tit eller aldrig bruger. Det kan være svært at skille sig af med ting, som i princippet ikke fejler noget. Men overvej, hvad du reelt har brug for, og om dine gamle klenodier evt. kan komme til gavn for andre. Jo mindre du har stående i dit skur, jo nemmere er det at holde orden.

Skal skuret også bruges som hobbyrum eller værksted, så skal der være plads til at arbejde i det, og et evt. arbejdsbord skal være ryddet. Det er også rart at have orden på værktøj, materialer, søm og skruer. Ellers kan du bruge rigtig lang tid på at lede efter det.

Inden du indretter dit skur, bør du overveje, om de ting, du stiller ud i det, kan tåle varme, kulde og fugt. Temperaturen i et skur svinger meget alt efter, om det er sommer eller vinter. Og der vil være fugtigt i et skur.
Du kan mindske både fugt og temperaturforskelle i dit skur ved at isolere det. Men vær opmærksom på, at isolering af et skur oftest ikke er nok til at holde frostgraderne ude, når kulden sætter ind over længere tid.

 

 

Kommentarer

Tilbage

Del artiklen

© Hus & Have avisen

Add your Content here

Donec quam felis, ultricies nec, pellentesque eu, pretium quis, sem. Nulla consequat massa quis enim. Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu.