Gode råd om svampe

Dato:
08-10-2018 10:46
Kategori: Livsstil
Svampejagt
Svampejagt kan være både sjovt og hyggeligt, men du skal selvfølgelig være sikker på, hvad du får med hjem.
 
Efteråret er typisk højsæson for svampejagt. Der er mange spiselige svampe i naturen, men der er også de giftige, som du skal undgå.
 
Der er masser af ufarlige og lækre spisesvampe i naturen. De mest almindelige er Markchampignon, Almindelig kantarel, Tragt-kantarel, Stor trompetsvamp og Karl Johan (spiselig rørhat).
 
Men selvom der er mange spisesvampe i naturen, er der også nogle der er giftige og som du derfor skal undgå. Du kan læse om både de spiselige svampe og dem der er giftige på Miljøstyrelsens hjemmeside.
 
7 gode råd om svampejagt
  • Spis kun svampe du kender, er du det mindste i tvivl, så lad dem være.
  • Spis kun godkendte spisesvampe.
  • Brug kun friske svampe til madlavning.
  • Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, så hvis du kun spiser lidt, så mærker du også overfølsomheden svagt. 
  • Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
  • Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring evt. resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.
  • Pluk ikke svampe tæt på trafikerede veje eller industri, da svampe absorberer tungmetaller, hvilket er giftigt for kroppen i større mængder.
Se mere på www.naturstyrelsen.dk
 
 
 
 

Kommentarer

Tilbage

Del artiklen

© Hus & Have avisen

Add your Content here

Donec quam felis, ultricies nec, pellentesque eu, pretium quis, sem. Nulla consequat massa quis enim. Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu.