Vi vasker for varmt - skru ned på 30

Dato:
27-08-2014
Kategori: Livsstil
Artikel emner:
Skru ned på 30 og hjælp miljøet
Vi vasker for varmt - skru ned på 30

For rigtig mange forbrugere er valg af vasketemperaturen afhængig af, hvor beskidt vi vurderer tøjet er. Og det er ret et ret almindeligt argument for, at vaske ved højere grader end 30, viser brancheforeningen SPT´s undersøgelse om danskernes vaskevaner.
SPT lancerer derfor en vaskekampagne i Danmark med sloganet ”I Prefer 30o”.

30 procent mindre energiforbrug og stor effekt for miljøet
Det kan ses på dit el-forbrug, om du vasker ved 60, 40 eller 30 grader.
-” Din vaskemaskines energiforbrug bliver ca. 30 procent lavere, når vasketemperaturen sænkes fra 40 grader til 30 grader” forklarer Toke Winther, miljøkonsulent hos Miljømærkning Danmark.
Gør vi alle sammen denne lille indsats, når vi vasker vores tøj, så har det stor effekt for miljøet.

Vask ved 30 dræber ikke bakterier
Vasker du det meste af dit vasketøj på 30 grader, så hjælper du allerede klimaet og sørger for, at dit tøj holder længere. Dog skal du være opmærksom på bakterier.
Sportstøj, vaskbare bleer, undertøj og tøj med opkast eller afføring på er tøj, der kræver en grundigere vask. Så her gælder rådet om de 30 grader altså ikke. I stedet anbefales det i kampagnen, at man vasker ved 60 grader – og bruger vaskepulver med blegemiddel (som er desinficerende). For at minimere ophobning af bakterier i selve vaskemaskinen er der også råd.

”Du bør rent faktisk vaske cirka hver 5. maskine ved 60 grader, hvor du bruger et hvidvaskemiddel med blegemiddel for at få has på bakterierne. Og så skal du bruge et normalt vaskeprogram til bomuld, fordi længden af vaskecyklus og vandmængden også er vigtig for, hvor mange bakterier, der bliver fjernet”, forklarer Hanna Løyche og fortsætter:
-”Men det der er rigtig vigtigt at holde for øje er, at der er masser af dagligdagstøj, som bare af vane vaskes ved 40 eller 60, og det er dét, vi sætter fokus på med kampagnen I Prefer 30o”, slår Hanna Løyche fast.

6 skarpe vaskeråd til gavn for miljø, pengepung og tøj
At skrue ned på 30 grader er ikke det eneste du kan gøre for miljøet, når du vasker. Her får du flere vaskeråd:
1. Vask kun tøjet, når det trænger
2. Sortér dit tøj efter farve og vasketemperatur
3. Følg vaskemærkning (mærket i tøjet angiver den højest anbefalede temperatur)
4. Brug den anbefalede mængde vaskemiddel (følg doseringsvejledningen nøje)
5. Fyld maskinen op
6. Vælg svanemærkede vaskemidler eller en svanemærket vaskemaskine, når du skal købe nyt.

Kommentarer

Tilbage

Del artiklen

© Hus & Have avisen

Add your Content here

Donec quam felis, ultricies nec, pellentesque eu, pretium quis, sem. Nulla consequat massa quis enim. Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu.