Happy family sleep

5 tips til en bedre søvn

(Sponsoreret indhold)

5 tips til en bedre søvn

Kender du det? Vækkeuret ringer, men øjnene vil næsten ikke åbne. Selvom du gik i seng i ordentlig tid og har sovet de timer du skulle, føler du dig langt fra udhvilet. Sådan har mange det faktisk. Derfor har vi samlet 5 tips, der hjælper dig til en bedre søvn.

1: Drop mobilen

Det virker som en uskyldig aktivitet at tjekke mobilen, inden du lægger dig til at sove. Men det er det faktisk ikke. Det elektroniske lys minder nemlig om solens lys om formiddagen og snyder din hjerne til at tro, at det er tid til at stå op. Det gør det vanskeligere for dig at falde til ro og sove roligt. Hvis du vil gøre en hurtig indsats for din nattesøvn, er det altså at lægge mobilen fra dig.

2: Brug mørke gardiner

Selvom florlette gardiner er smukke og dekorative, kan det godt betale sig at gå med den mørke og tunge variant – eller kombinere de fine stoffer med mørklægningsgardiner. Vores hjerner er nemlig programmeret til at reagere på lys, og vi vågner derfor, hvis dagslyset lukkes ind i soveværelset. Hvis du har lyse gardiner i dit soveværelse, bliver din søvn automatisk afbrudt – måske også før du er udhvilet.

Happy family sleep

3: Sørg for at du er tilpas mæt

Det hjælper hverken at være sulten eller overmæt, når du skal falde i søvn. Derfor skal du sørge for at lægge det store aftensmåltid tre timer før sengetid, så du ikke er propmæt, når du lægger dig i sengen. Til gengæld er det heller ikke let at falde i søvn, hvis du er småsulten. Så er det i stedet en god idé at spise et stykke rugbrød eller knækbrød med fuldkorn, for at holde et stabilt blodsukker. Det vigtigste er, at du ikke spiser sukker, fedt eller proteinholdigt mad lige op til sovetid, da det øger aktiviteten i din hjerne.

4: Skab ro i dit soveværelse

Indretningen af dit soveværelse betyder faktisk mere for din søvn end du lige tror. For et roligt soveværelse betyder nemlig et roligt sind. Fokusér derfor på at skabe en beroligende stemning; sørg for at gulvet er ryddet, gem ting og sager væk i fine opbevaringsæsker og kræs om din dyne og pude ved at vælge et smukt kvalitetssengesæt. Ved at gøre lidt ekstra ud af indretningen, skaber du automatisk smukke rammer, som får din hjerne til at glædes og slappe af. Og når du er afslappet og positiv, har du lettere ved at falde i søvn.

Til sidst – det allervigtigste…

5: Sørg for, at din krop får den rette støtte

Du tilbringer en tredjedel af dit liv i din seng. Derfor er det altafgørende at du passer godt på din krop undervejs. Hvis din ryg, nakke og hoved ikke støttes ordentligt af din madras og pude, vil du vende og dreje dig om natten for at aflaste muskler og led. Det betyder små opvågninger som du måske ikke registrerer. Men det gør din hjerne! Det forstyrrer din søvn og medvirker til, at du føler dig træt, når du vågner om morgenen – selvom du tror, du har sovet nok. Hvis du er i tvivl om, om din seng og pude passer til dig, er det en god idé at bede om professionel rådgivning til at finde den helt rigtige seng.

Din søvn er noget af det vigtigste for at du er velfungerende, oplagt og klar til dagens udfordringer. Har du spørgsmål om din seng eller leder du efter gode råd til din søvn, er Drømmeland stedet at gå hen. Her står professionelle rådgivere altid klar til at hjælpe dig til en bedre søvn.

More Stories
nemme flutes
Nem opskrift på sprøde flutes