4 gode råd: Sådan gør du for få midler dit sommerhus mere udlejningsvenligt

De danske udlejningssommerhuse er i høj kurs i disse år. Særligt de, der i så høj grad som muligt lever op til lejernes ønsker.

Du selvfølgelig ikke kan gøre det store ved sommerhusets placering, som har stor betydning for husets udlejningspotentiale. Men der er faktisk flere andre væsentlige forhold, som du kan optimere for at tiltrække flere lejere.

Med afsæt i fire råd fra Jesper Kamp Kruse, der er medejer af Campaya Sommerhusudlejning, øges chancerne betydeligt for at tiltrække flere lejere. Hele året.

Sørg for at afskærme hus og have fra naboer

Mange lejer et sommerhus for at finde et roligt og afslappende åndehul. Derfor er der stigende efterspørgsel på sommerhuse, som ligger med god afstand til naboer. Også fra tyske feriegæster, som i stor stil tager til de danske sommerhusområder, fordi de er mindre tætbefolkede end feriehusområderne ud til Tysklands egne kyster.

Hvis dit sommerhus ligger tæt på andre huse, er det derfor en god idé at sørge for, at naboerne ikke kan kigge (for meget) ind i hverken jeres have eller selve huset.

Sæt eventuelt hegn om de steder omkring jeres hus, hvor det vil sikre den bedste afskærmning mod naboer og veje. Det vigtigste er ikke nødvendigvis, hvilke type hegn der anvendes. Det vigtigste er, at lejerne får fornemmelsen af, at huset er et privat åndehul.

Og hvis du er lidt mere tålmodig, kan du plante store buske eller træer til at skabe en naturlig grøn afskærmning.

Mal de cigarfarvede vægge og lofter

Mange lejere scroller videre med det samme, når de kommer til et af de klassiske sommerhuse, hvor alle indendørs flader er beklædt med cigarfarvet træ.

Lejerne efterspørger simpelthen i langt højere grad sommerhuse med lyse vægge og lofter. De virker mere lyse og venlige og faktisk også mere rummelige. Særligt på billeder.

Derfor kan det være godt givet ud at svinge den hvide pensel over de mørke træbrædder. Det giver et helt andet udtryk, som lejerne i højere grad søger.

Sørg for at møbler passer til sommerhusets stil

Sommerhusene har traditionelt været familiernes “hjem nummer to”. Forstået på den måde, at alle de gamle møbler fra helårsboligen mange gange blev flyttet ud i sommerhuset, når der blev købt nyt til hjemmet.

Det giver dog meget hurtigt et rodet, usammenhængende og umoderne udtryk i indretningen i sommerhuset, som får lejerne til at klikke videre.

Det er bedre at give sommerhuset sit eget udtryk. Prøv i stedet at finde lette møbler, der passer til sommerhusets stil. Det behøver slet ikke være dyre designermøbler. I kan sagtens være heldige at finde nogle rigtig fine ting i genbrugsbutikker og lignende. De kan måske friskes op med lidt lyst maling. Det vigtigste er, at de passer godt til huset og ikke har et klodset og utidssvarende udtryk.

Sørg for at billederne af huset fremhæver husets kvaliteter

Når du har sikret dig, at sommerhuset har det udtryk, du ønsker dig, er det vigtigt at få taget nogle gode og sælgende billeder.

Fremhæv husets kvaliteter med billederne og synliggør fx for lejerne, hvis haven er godt afgrænset til naboer og omgivelser i øvrigt.

Mange gange er det en god idé at lade en professionel fotograf tage billederne, og de fleste bureauer samarbejder med forskellige.

Uanset om du tager billederne selv, eller en fotograf gør, er der nogle ting der er vigtige. Sørg for at have ryddet godt op i huset, klippet græsset og ryddet op udenfor, ligesom det kan være en idé at gøre lidt ekstra ud af indretningen den dag, billederne tages. Stil havemøblerne frem, tænd lyset og læg eventuelt lidt frugt i en skål og tilsvarende, så huset virker lyst og imødekommende.

Campaya Sommerhusudlejning er en søgemaskine, som samler og udlejer sommerhusene fra udlejningsbureauer og private ét sted. Campaya har således stor viden om, hvad lejerne konkret leder efter, når de kigger på sommerhus.

LÆS OGSÅ tips til at vedligeholde boligen om sommeren.