52 vaser 52 buketter

Adventskonkurrence 2. søndag i Advent

VIND en smuk og fin coffee table bog fyldt med flotte billeder af årstidens buketter og fine vaser.

”52 vaser 52 buketter” er en hyldest til såvel naturen som keramikken

Keramikeren Anne Rolsted har med bogen ”52 vaser 52 buketter” skabt et enestående smukt værk, der både er en hyldest til naturens mangfoldighed og viser de mange muligheder, der er for at skabe variation over et keramisk tema.

Sammensæt hver uge en buket, der afspejler årets gang i naturen og vis den store variation i alt det, der vokser derude i grøftekanten, i markskellet, mosen, skovbrynet eller på brakmarken. Og drej på samme måde hver uge en vase, der matcher buketten og naturens varierede rigdom.

Det var den udfordring, keramikeren Anne Rolsted gav sig selv, og resultatet foreligger nu i form af en flot coffee table-bog i stort format, hvor hvert opslag er en hyldest til naturen. For bogen indeholder ikke kun fotos af de 52 vaser og buketter men en række smukke foto-opslag af årets gang.

Her er der fokus på såvel den skønhed, der findes i detaljen som det store vue over landskabet.

Du føres således gennem årstiderne i billeder af træer, buske, planter, knopper, blomster, frugter, bær, kogler, lav, mos og åbent land. Gennem nærbilleder kommer du helt ind i plantestrukturer, vasemønstre og glasuroverflader.

Deltag i vores Adventskonkurrence hvor der trækkes lod om 5 smukke coffee table bøger 2. søndag i Advent.

Om Anne Rolsted

Anne Rolsted er keramiker med eget værksted. Hun har i mange år arbejdet med raku-brænding og de særlige muligheder, det giver, og hun har gennem hele sin karriere ladet sig inspirere af naturen. Du kan læse mere om Anne Rolsted her.

Fakta om bogen:
Anne Rolsted: ”52 vaser 52 krukker”,
248 sider, 399,- kr. Indbundet
Format: 210 x 297 mm,
ISBN: 9788797299906

SE flere adventskonkurrencer her. Eller deltag i Adventskonkurrence 2. søndag i Advent her på siden.

More Stories
Kunsten at pudse vinduerne helt rene