Det kan være svært at sige, hvornår flåtsæsonen begynder og slutter, da det kommer helt an på vejrudsigten. Generelt er risikoen for flåtbid størst om sommeren, men har vi en mild vinter, får flåterne gode levevilkår allerede i den sene vinter og det tidlige forår. Derfor – beskyt kæledyrene mod flåter.
De blodsugende kryb kan, på trods af deres lille størrelse, lave stor ravage i hundes og kattes liv, da de f.eks. kan give borrelia og anaplasma. Vi giver dig gode råd til, hvordan du genkender symptomerne og undgår sygdomme hos din firbenede ven.
Beskyt kæledyrene mod flåter
Flåter kan leve og suge blod fra dyr i op til tre år, og derfor er der en stor risiko for, at de videregiver sygdomme som f.eks. borrelia og anaplasma. Det gør flåten til en af verdens værste smittespredere kun overgået af malariamyggen. Som følge af det generelt varmere klima og den globale transport af husdyr, stiger antallet af flåtbårne sygdomme i Europa. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere er ekstra opmærksomme på deres dyr.
Flåter lever i tre år
Ixodes ricinus, skovflåt, overfører et stort antal sygdomme til både dyr og mennesker. Der går tre år fra æggene lægges, til skovflåten er kønsmoden, og flåtens liv består af fire stadier. Det første år lægger hunnen tusindvis af æg. Æggene klækkes og larverne spiser et ’blodmåltid’ det følgende år, falder ned på jorden og udvikler sig til nymfer, som er det næste stadie. Efter at have spist endnu et blodmåltid det tredje år udvikler nymfen sig til en voksen flåt.
Flåter ligger på lur i græsset
Flåter har ikke nogen rigtige øjne, men kan opfatte lys og mørke. De kryber op på et græsstrå eller lignende og venter på, at et værtsdyr skal komme forbi. Når værtsdyret nærmer sig, opfatter flåten vibrationer i jorden, lysforandringer, varmeudstråling og udåndingsluftens kuldioxid fra værtsdyret og forsøger derefter at kravle op på værtsdyret.
Symptomer på flåtbid og følgesygdomme
Forskellige tegn kan afsløre, om der er tale om et bid fra en flåt, og tegnene varierer fra dyr til dyr. For hunde ser man typisk symptomer som feber, muskel- og ledsmerter, manglende appetit, træthed og lammelse i ansigtet, eller at hunden begynder at gå usikkert.
I sjældne tilfælde kan hunden rammes af virusinfektionen TBE (Tick Borne Encephelitis). Flåten vil overføre TBE-sygdommen til hunden i samme sekund, den bider, hvilket er i modsætning til sygdommen borrelia. Her kan hunden nemlig undgå smitte, hvis ejeren når at fjerne flåten i tide – senest et døgn efter, at den har bidt sig fast.
For katte gælder lignende symptomer, men det er et mere usædvanligt syn, da de er mindre modtagelige end hunde og mennesker. Bliver katten smittet, vil den typisk få irriteret hud og kan i enkelte tilfælde blive sløv.
Både borrelia og anaplasma kan behandles med antibiotika. De fleste dyr, der rammes af de to sygdomme, bliver helt raske. Et lille mindretal udvikler kroniske symptomer. Der er til gengæld altid risiko for, at dyret kan blive inficeret igen. Det er vigtigt at huske, at mange dyr bliver smittet uden at udvise nogen tegn på sygdom.
Andre eksempler på flåtbårne infektioner:
Babesiose
Hos kvæg og får. Forårsages af en protozo: Babesia divergens.
Tularæmi
Tularæmi (harepest) forårsages af bakterien Francisella tularensis, rammer vilde harer og gnavere, men mennesker kan også smittes.
Q-feber
Q-feber forårsages af rickettsien Coxiella burnettii, der blandt andet forekommer hos får og kvæg. Hos mennesker giver den influenzalignende symptomer.
Listen over sygdomme kunne gøres endnu længere, og flåter spreder uden tvivl sygdomme og infektioner, som vi endnu ikke har nogen anelse om eksisterer.
Forebyggelse mod flåtbid betaler sig
Beskyt kæledyrene mod flåter – Selvom hunden eller katten ikke har vist tegn på flåtbid, anbefaler vi følgende:
- Brug repellent flåtmidler (”spot on” pipetter, tabletter og/ eller halsbånd) igennem hele flåtsæsonen og husk, at med milde vinterperioder kan dette være hele året. Behandlingen gentages med forskelligt interval alt efter valg af præparat.
- Kig og mærk godt efter på dit kæledyr mindst én gang om dagen. Føl dig grundigt igennem hele pelsen fra snude til halespids. Flåterne sætter sig gerne under kæben, rundt om halsen, i armhuler, i lysken og under halen. Det gælder både, hvis kæledyret færdes i naturområder med skov, eng og vand, men også i byparker og på villakvarterernes græsplæner kan flåter trives i bedste velgående. Vær derfor også opmærksom, hvis du bor i et byområde.
- Hold behandlinger til forskellige dyr adskilt. For eksempel tåler katte ikke hundebehandlinger, som kan gøre dem meget syge.
Sådan fjerner du en flåt
Du kan bruge en spids pincet, flåttang eller speciallavet “flåtbrækjern” for at tage fat så langt nede på flåten som muligt. Og derefter drejer du flåten rundt nogle gange, indtil den selv giver slip. Ingen vilde ryk og undgå at klemme om flåtens krop, idet du derved øger risikoen for at overføre flåtens smitsomme sygdomme til dit kæledyr.
Glem alt om gamle tips om smør og olie. Hvis du prøver at kvæle flåten med smør eller olie, kan det øge risikoen for at overføre flåtens smitsomme sygdomme.
Husk også dig selv!
Har du været ude og gå, er det en god ide at tjekke fødder, ben og arme. Brug evt en fnugrulle når du kommer hjem.
Kilde: Agria
Læs også om hvor i Europa du kan tage hunden med på ferie.
