Med kortere dage og køligere temperaturer kommer hurtigt ønsket om at varme sig ved brændeovnens hyggelige skær. Se her gode råd omkring brændeovne.
Har du en brændeovn og tænker om der er god grund til at skifte, så er svare at nye brændeovne har en virkningsgrad på 75-80%. Til sammenligning har ældre brændeovne en virkningsgrad på 40-60%. Virkningsgraden er hvor meget varme du får ud af dit brænde.
Vil du investere i ny brændeovn, er det en god ide at klargøre hvilke behov der skal opfyldes. En tommelfingerregel siger, at 1 kW opvarmer 10 m2 (hvis huset er ældre og dårligt isoleret). I nyere huse med en god isolering, er tommelfingerreglen at 1 kW kan opvarme 20 m2. Især nybyggede huse er tætte, og derfor kan det være nødvendigt at installere et luftindtræk udefra og direkte ind i brændeovnen. Se tips nedenfor: sådan vælger du brændeovn.
Sådan vælger du brændeovn
- Der er et stort udvalg af brændeovne, og du bør starte med at afklare dine behov. Skal brændeovnen være din primære varmekilde eller sekundær hygge- og hurtig opvarmning? Størrelsen på brændeovnen er vigtig i forhold til varmeydelsen.
- Du bør overveje placeringen af brændeovnen og også tage hensyn til husets stil. Brændeovne kan både være indbyggede modeller eller fritstående. Husk at underlaget skal være stabilt, og må ikke være af brændbare materiale. Du kan vælge at lægge klinker eller en glas- eller metalplade som underlag.
- Flere ovne – som f.eks. en træpilleovn – kan programmeres eller tændes med fjernbetjening. Hvis denne mulighed ikke er vigtig, kan du kigge nærmere på brændeovne.
Læs også: Er dit brænde tørt nok?
Du kan se guide til at tænde rigtigt op her.