Skab hyggelige oaser i dit udendørsrum med et solsejl

solsejl

ANNONCE

Så snart solens stråler titter frem på himlen, søger vi alle udenfor. Haven er nemlig et ideelt sted at slappe af og tilbringe tid udendørs. 

Men solens brændende varme (især om sommeren) kan gøre det ubehageligt at være udenfor i længere tid. Med en smuk overdækning og afskærmning for solen i form af et solsejl kan du dog stadig nyde de dejlige sommerdage i skyggen i dit udendørsrum. 

Sid beskyttet for solen på din terrasse

Terrasser er kendt for at være det perfekte sted, når solen bager ned fra en skyfri himmel. Men hvis du sidder for længe direkte i solen, kan du hurtigt blive solskoldet. 

Mange vælger at bruge en parasol på terrassen. Er du ikke vild med denne mulighed, fordi du hele tiden skal flytte på den i forhold til solen, er et solsejl den optimale løsning. Solsejl giver et behageligt og afslappende rum, så du kan sidde ubekymret i skyggen.

Novasel - Perskindol

God skyggeløsning til dit vildmarksbad eller din jacuzzi

Det er ikke altid, at du ønsker at sidde i solen, når du benytter din jacuzzi eller dit vildmarksbad. Opsætter du et eller flere solsejl over badet, har du mulighed for at sidde i skyggen. 

Dog kan du altid fjerne sejlet, hvis du gerne vil sidde og kigge på stjernehimlen om aftenen. Desuden tilbyder et solsejl ekstra privatliv og beskyttelse mod eventuel regn, hvis du vælger et vandafvisende solsejl.

Lav et afslappende opholdsområde 

Har du allerede en pergola eller et loungeområde i haven, kan du fuldende dette sted med et solsejl. Det kan blive en arkitektonisk flot løsning, hvis du vælger at bruge et solsejl som din pergolas tag. Ydermere kan denne løsning også spare dig for en del penge. 

Uanset om dit loungeområde er i haven eller i en pergola, får du et lækkert og afslappende opholdsområde. Du kan eventuelt gøre det endnu mere hyggeligt ved at lave et falsk bål ved hjælp af brænde og en lyskæde.

Parker nemt bilen i skyggen

Har du to biler, men kun én garage, kan det være varmt at sætte sig i den bil, der ikke står i garagen om sommeren. I stedet for at bruge en masse penge på at bygge endnu en garage eller en carport, kan du vælge en nemmere og hurtigere løsning.

Du kan nemlig gøre brug af et solsejl i din indkørsel og herved skabe en form for carport til din bil. Efterfølgende har du to brugervenlige steder at parkere ved din bolig.

Legeområde med de perfekte rammer

Det er vigtigt at passe godt på dine børn, når det kommer til solens stråler. Ikke nok med at du skal huske solcremen, bør du også sørge for, at der er skyggesteder, hvor dine børn kan lege.

Har du et specifikt legeområde, såsom en sandkasse, en legeplads, et legehus eller et badebassin, er det værd at overveje at overdække disse områder med et vandgennemtrængende solsejl. Det sikrer, at dine børn kan nyde at lege udenfor i længere tid uden, at du skal bekymre dig om solens stråler.

Tilbring tid i poolen i skyggen

At have en pool, der delvist er dækket af et solsejl, er en god idé. Det giver dig mulighed for selv at bestemme, om du vil svømme rundt i solen eller, om du vil sidde i skyggen.

Solsejlet vil nemlig sørge for, at du sidder nedkølet i poolen uden, at du er udsat for solens skadelige stråler. Du kan derved få langt mere glæde af din pool på de virkelig varme dage, hvor solen står højt på himlen.

Et solsejl er en praktisk og budgetvenlig solafskærmning

Mange vælger en markise eller en parasol som solafskærmning. Det er to rigtige gode bud på muligheder, der sørger for at beskytte dig mod solen. Men det er dog ikke de rigtige løsninger for alle. Desuden er det heller ikke alle, der er forsynet med et halvtag, som de kan sidde under om sommeren.

En markise og et halvtag er begge dyre løsninger, mens en parasol kræver, at du husker at flytte den jævnligt for at være ordentligt beskyttet mod solen. Vælger du derimod et eller flere solsejl til dine udendørsområder, er du sikret en praktisk og budgetvenlig solafskærmning.

Ikke nok med at du kan sidde i skyggen, så er du også beskyttet optimalt mod solens stråler. Solsejl i høj kvalitet er nemlig forsynet med en UV-beskyttelse.

Udover at du får et billigt alternativ samt en sikker beskyttelse, er solsejl også med til at give mere liv og stemning til et udendørsareal. Du kan blandt andet vælge solsejl i forskellige former og farver, der komplementerer din bolig samt indretning udenfor. 

Overvej et specialsyet solsejl til dine udendørsområder

Det er ikke altid, at et standardsolsejl passer netop det sted, du skal bruge det. Det er der heldigvis råd for. Et specialsyet solsejl er nemlig lavet på dine individuelle mål således, at det passer perfekt til stedet og formålet.

Det betyder, at uanset hvor du skal bruge et solsejl, har du altid mulighed for at tilpasse det til dine ønsker og behov. Det koster naturligvis en smule mere at købe et solsejl på mål, men til gengæld får du det perfekte sejl, så du ikke skal gå på kompromis med dine skyggemuligheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe