Fæstningen er blevet endnu mere sikker

bil i vand

Land Rover Special Vehicle Operations afslører i dag den seneste udgave af den pansrede Range Rover Sentinel. Den har fået flere kræfter, bedre terrænegenskaber og det nyeste inden for passagerbeskyttelse.

Den 5,0-liters V8-benzinmotor med kompressor og 380 hk har 40 hk mere end forgængerens V6-benzinmotor. Det betyder, at den pansrede SUV bevarer den enestående Range Rover-ydelse i al slags terræn. Med mere end et ton panser og glas accelererer Sentinel fra 0-100 km/t på 10,4 sekunder og videre til en tophastighed, der er begrænset til 193 km/t.

Bidro aflang Ledflex

Den pansrede Sentinel er designet og udviklet af Land Rover Special Vehicle Operations og bygges hos SV Technical Centre i Warwickshire. Den yder ultimativ beskyttelse af passagererne kombineret med komfort i verdensklasse. Kernen er en beskyttelsescelle, der lever op til krævende standarder og opnår fuld ballistisk certificering og eksplosionscertificering*. Det forbedrede karrosseri er udviklet til at kunne modstå moderne og ukonventionelle angreb, herunder fragmenter fra improviserede bomber.

Michael van der Sande, Managing Director, Land Rover Special Vehicle Operations: “Range Rover Sentinel leverer den enestående beskyttelse og sikkerhed, som vores VIP-kunder har brug for, uden at gå på kompromis med den nyeste Range Rovers overlegne raffinement. Tilføjelsen af den kraftigere 5,0-liters V8-motor med kompressor og et nyt interiør sikrer et højere niveau af ydelse og passagersikkerhed.”

Chassiset, affjedringen, bremserne og det elektroniske stabilitetssystem er alle optimeret for at bibeholde Range Rovers dynamiske køreegenskaber, mens Sentinel samtidig leverer uforlignelige terrænegenskaber for en pansret bil af denne type. Det gør den i stand til uden problemer at køre gennem dybt vand og udfordrende terræn. De specialfremstillede hjul omfatter et run-flat-system, så bilen kan fortsætte mere end 50 km med op til 80 km/t, hvis et dæk beskadiges.

Novasel - Perskindol

Sentinel er udstyret med panserglas, der beskytter passagererne mod angreb. Sikkerhedssystemerne omfatter også mulighed for en specialkonfigureret forrude, der kan sænkes 150 mm i forbindelse med udlevering af dokumenter, og som samtidig er udstyret med højttalersystem, der gør det muligt for passagererne at tale til personer uden for bilen uden at forlade de sikre rammer.

Range Rovers uforlignelige raffinement bevares med den nye Sentinel, der har forbedret plads i kabinen, ekstra hovedhøjde og bedre sæder end den tidligere generation. Det betyder, at passagererne ikke bare får glæde af komplet beskyttelse, når de er på farten, men samtidig kan nyde komfort i verdensklasse. Kabinen omfatter også Land Rovers nyeste Touch Pro Duo-infotainmentsystem med to 10″ touchscreens med høj opløsning.

Ud over Range Rovers nyeste udvendige designelementer, inklusive LED-lygter, fås Sentinel nu også med ekstraudstyret Black Pack, der giver en endnu mere sofistikeret fremtoning med sorte detaljer.

Den opdaterede Range Rover Sentinel får debut på Home Office Security and Policing-udstillingen fra 5.-7. marts 2019 i Farnborough International Exhibition and Conference Centre.

Find ud af mere: www.landrover.com/sentinel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe