Køkkenet er omdrejningspunktet i hjemmet. Et sted, hvor man samles for at lave mad, snakke og hygge sig, mens man spiser. Men for at alt det kan ske, skal køkkenet være udstyret med den bedste køkkenbelysning.
Køkkenbelysning skal være både praktiske og funktionel, men også varm og indbydende. Hertil hører en blanding af omgivende lys, effektlys og arbejdslys, så du er sikker på at få det optimale ud af dit køkkendesign. Uanset hvad du laver i køkkenet, har du brug for at kunne skabe den rigtige stemning.
Køkkenbelysningsidéer
Har du allerede en fin loftslampe i dit køkken? Det er en god start, da en loftslampe sørger for den basale oplysning af rummet og gør det nemt at orientere sig. Men en loftslampe er ikke nok til at oplyse alle områder i dit køkken. Vi anbefaler LED-lyskilder – de giver et blødt, hvidt lys, kan dæmpes og er energibesparende.
Få rigtigt lys i køkkenet – oplys arbejdsområdet

Alle amatørkokke ved det: Det allervigtigste er et godt, klart lys under madlavningen. For at få en god oplevelse med madlavningen er det meget vigtigt at vælge en ensartet og ikke-reflekterende køkkenbelysning. I madlavningsområdet er en neutral hvid belysning optimal.
Hvis du har et alrum, skal der også monteres belysning i spiseområdet, da der sker mange ting her, det være sig en romantisk middag for to, venner på besøg til middag eller børn, der læser lektier ved bordet – der foregår hele tiden noget. Det er derfor, at du skal kunne indstille din køkkenbelysning efter de aktiviteter, der er i gang. En hængelampe over spisebordet, som giver et varmt hvidt lys, der kan dæmpes, er helt sikkert et godt valg her, da lyset kan tilpasses dine individuelle behov.
Med en dekorativ køkkenbelysning kan du skabe en varm og hyggelig stemning i dit køkken. LED-lyskilder giver et fantastisk varmt hvidt lys og har en enestående lang levetid. Farverigt lys kan også bidrage til en hyggelig stemning i dit køkken. Du kan skifte farve afhængigt af dit humør og føle dig godt tilpas i dit eget køkken.
Tips til at få rigtigt lys i køkkenet

- Funktionelle lysarmaturer, der er installeret usynligt under skabene, oplyser arbejdsområdet, så du opnår større sikkerhed under arbejdet i køkkenet.
- Skjulte spotlights ovenpå skabene oplyser loftet og væggene, hvilket giver en skyggefri belysning.
- Monterede spotlights over køkkenvasken sørger for funktionel belysning i dette område.
- Bestemte områder som f.eks. baren eller arbejdsområder kan fremhæves med belysning, der lyser ned fra loftet – på den måde kan du skabe kontraster og gøre din køkkenbelysning til noget helt specielt.
- Med dæmpbare lysarmaturer kan du skabe den perfekte stemning omkring middagsbordet i alle situationer. Med SceneSwitch kan du vælge mellem tre forskellige belysningsindstillinger – uden behov for lysdæmper eller installation.
Læs også – Sådan får du rigtigt lys i stuen