Vælg den rigtige hæk

Vælg den rigtige hæk - følg guiden og blive klogere.
Vælg den rigtige hæk - der er flere ting at overveje når du skal have ny hæk. Følg guiden og blive klogere.

En hæk er ikke bare en hæk. Den kan fungere som et levende hegn og adskille din have fra naboens have eller fortovet. Du kan vælge en hæk, der kan stå snorlige, men du kan også vælge en mere fritvoksende hæk, der breder sig med flotte blomster. Vælg den rigtige hæk, og kom godt fra start.

Denne guide giver dig svar på de typiske spørgsmål om at anlægge og klippe en hæk. Vælg den rigtige hæk, og få det bedste resultat.

Hvilken type hæk skal jeg vælge?

Hvis du skal anlægge en ny hæk, som gerne må komme hurtigt frem, er det en god idé at vælge en hurtigvoksende plante som liguster eller bøg. Ligusterhækken er en af de mest solgte hækketyper i Danmark, fordi den er hårdfør og har små blade, der giver en tæt hæk og muligheden for at få en snorlige formet hæk. Ønsker du en klippet hæk, findes der også andre hækketyper som japansk lærk, rødbøg eller naur.
Vil du gerne lukke af hele året rundt, kan du vælge en stedsegrøn hæk. Du skal dog være opmærksom på, at en stedstegrøn hæk tager længere tid om at vokse til. Af stedsegrønne hække findes eksempelvis taks, kristtorn, buksbom eller cypres.

Bidro aflang Ledflex

Vælg den rigtige hæk, og vær opmærksom på, hvor meget plads der er til hækken. Er der plads til en fritvoksende hæk, eller skal den klippes jævnligt? En fritvoksende og uklippet hæk fylder i sagens natur mere, men er også typisk flottere og mere farverig. Du skal dog være opmærksom på, at den stadig bør blive trimmet en gang om året, så hækken bliver ved med at være tæt. En fritvoksende hæk kan eksempelvis være en rhododendron-busk, syrenhæk, sargentæble eller bærmispel. Vælg den rigtige hæk, når du har gjort dig tanker om ovennævnte.

Hvordan planter jeg min hæk?

1. Første trin er naturligvis at vælge, hvilken type hæk du ønsker. Skal den være hurtigtvoksende? Skal den klippes jævnligt, eller skal den vokse frit? Når du handler, er ni planter til to meter hæk en god tommelfingerregel.

2. Mærk af med pinde og snor, hvor hækken skal være.

Novasel - Perskindol

3. Grav en rende, der bør være cirka 30 cm dyb.

4. Sæt hækkeplanterne i jorden.

5. Dæk rødderne til med jorden, du gravede op til render.

Det er en god idé at plante efter regnvejr, når jorden er fugtig. Det er også vigtigt at vande grundigt, når du er færdig med plantningen.

Hvornår skal jeg klippe hækken?

Der er i udgangspunktet ikke noget tidspunkt for, hvornår det er en god idé at klippe en hæk. En udbredt tommelfingerregel er, at hækken skal klippes før Sankt Hans, så du kan nyde hækken sommeren over. Du bør dog være opmærksom på ikke at skade fuglereder, og fugleunger flyver typisk først fra reden efter Sankt Hans. Derudover benytter mange bier hækken til at finde næring, og opfordringen fra biavlerne lyder, at man bør lade ligusterhækken blomstre færdig, før man klipper den, så bierne kan nå at få næring.

Alt efter hvilken hækketype du har, kan det variere, om det er en god idé at klippe den 1 eller 2 gange i sommersæsonen. Hvis du klipper den tidligt på sæsonen, kan hækken have brug for en tur igen i sensommeren. Du kan dog også vælge at lade hækken gro indtil juli, så den kun skal klippes én gang.
Er det en fritvoksende, blomstrende hæk, du har i din have, er det bedst at klippe/trimme mellem februar og april.

Hvordan klipper jeg?

Når du skal i gang med at klippe, kan du naturligvis vælge at klippe den på øjemål. Vil du gerne sikre dig en lige, ensartet klipning, er det dog en god idé at spænde en snor på, så du er sikker på et ensartet resultat. Klip fra neden og op, så du ikke klipper i det, der falder ned fra hækken.
Du bør klippe hækken, så den er bredest forneden. Det gør det nemmere for sollys at trænge ned i bunden af hækken. En god tommelfingerregel er, at hækken bør være 30-40 cm i toppen og 40-50 cm i bunden.
Er du i tvivl om, hvilken hækkeklipper der er bedst til dit formål, kan du læse vores guide til valg af hækkeklipper her.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

I foråret er det en god idé at holde øje med, om hækken får nok vand. Hvis bladene krøller, eller jorden er tør, bør du give hækken vand.
Du bør desuden være opmærksom på, hvor kraftig en behandling din hækketype kan holde til. Nogle tillader kun en trimning, mens andre nærmest kan beskæres ned til jorden og stadig vokse op igen.

Regler for beskæring

Hvis din hæk fungerer som afgrænsning mellem to grunde/en nabohave, skal du blive enig med din nabo om, hvordan den skal beskæres, og I skal i fællesskab blive enige om, hvor høj hækken skal være. Du kan derfor ikke bare klippe din hæk i den højde, du ønsker. En generel anbefaling er, at hækken er 1,8 meter høj.

Vokser den ud mod veje eller stier, må den ikke være til gene for fodgængere, cyklister og anden trafik.

Vælg den rigtige hæk – en hæk er ikke bare en hæk.

Kilde: Silvan

Læs også HAVEEJERE HJÆLPER KLIMAET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe