Stigende energipriser: Boligejere kan nu billigere og nemmere nedbringe varmeregningen
Ifølge de nyeste tal fra Dansk Industri er naturgas steget med 143 % pr. MWh siden sidste år. Imens er elpriserne til sammenligning steget med 553 % pr. MWh siden 2019. Med de stigende energipriser og det faktum, at mange har fået frigivet friværdi ved omlægning af boliglån, er mange husejere klar til at investere i at nedbringe varmeregningen. Tidligere har en efterisolering pr. automatik betydet etablering af en dampspærre, hvilket har en stor betydning for den samlede udgift. Reviderede retningslinjer fra BUILD, har dog konkluderet, at man kan efterisolere et loft uden brug af dampspærre, så længe loftet er sundt. Dette har ROCKWOOL i samarbejde med ISOLINK illustreret ved hjælp af en typisk 70’er villa i Helsinge.
Nedbring varmeregningen med efterisolering
Stigende energipriser, dårligt indeklima, skimmelsvamp. Der er masser af gode argumenter for hvorfor man bør efterisolere og sikre et tilstrækkeligt tæt loftsrum. Dog har besværet og den samlede udgift af isoleringsarbejdet og især den obligatoriske etablering af dampspærre i nogle tilfælde fået boligejerne til at droppe forbedringen af deres hus.
Tilbage i 2019 kunne BUILD (institut for byggeri, byg og miljø) på baggrund en række dybdegående undersøgelser konkludere, at det altid ikke er nødvendigt at etablere dampspærre for at opnå et sundt loft.
Ved at efterisolere en bolig kan man typisk have tjent investeringen ind igen i løbet af ca. 5-7 år. Med de høje energipriser vi ser for tiden, så er det bestemt muligt, at det kan være hurtigere. Derudover får man et markant bedre indeklima og huset stiger i værdi fra dag ét. Sådan lyder det fra Søren Hartmann-Nue, teknisk konsulent hos Rockwool Danmark.
Ingen kæde er stærkere end det svageste led
Et af de hjem, der har kunnet efterisolere uden brug af dampspærre grundet de nye retningslinjer, er en 70’er bolig fra Helsinge i Nordsjælland. Ud fra inspektionen af loftrummet, kunne man nemlig konkludere, at loftet i udgangspunktet var i fin stand. Loftslemmen skulle dog forbedres for at loftet kunne kategoriseres som sundt og derved undvære dampspærre.
Loftfladerne så rigtig fine ud, men loftlemmen var utæt og luften strømmede ind, hvilket giver en køling. Det var relativt nemt at se, at loftlemmen skulle udskiftes eller justeres, før man efterisolerede, påpegede Lars Due, der suppleres af Søren Hartmann-Nue:
De nye retningslinjer har i det her tilfælde medført en betydelig besparelse af husejerens udgifter til efterisolering. Samtidig vil de qua isoleringen nu opleve et væsentlig nedslag i deres kommende energiregninger.
Inden der blev efterisoleret, blev der derfor etableret en kant omkring loftslemmen, så den kunne holde tæt. Derefter blev der lagt omkring 250 mm yderligere isolering, og den gode ventilation i rummet blev sikret gennem vindkanter ude ved tagfoden. Dermed kunne huset isoleres forsvarligt uden brug af dampspærre, hvilket gjorde isoleringsopgaven mindre omstændig og mere økonomisk tilforladelig for boligejeren.
Dampspærre er ikke nødvendigt, hvis loftet er sundt
Står man overfor et sundt loft, er det altså muligt at opnå store fordele ved efterisolering uden at skulle etablere dampspærre. Derfor bør håndværkere være opmærksomme på loftets tilstand, når de skal vurdere, om dampspærre er nødvendig for isoleringen.
Som håndværker kan man undersøge det ved at gå ind og kigge på de typiske utætheder, der er i loftsflader. Det kan være omkring emhætten, elinstallationer, aftræk og forskellige gennembrydninger af loftet, forklarer Lars Due, der er byggesagkyndig og indehaver af ISOLINK ApS, der suppleres af Søren Hartmann-Nue:
Et sundt loft er defineret ved at være lufttæt samt godt ventileret, og det må derfor ikke have sprækker og revner ved gennemboringer. God ventilation bidrager til at sikre, at der ikke opstår fugt eller skimmel.
Nedbring varmeregningen med efterisolering. Du kan se mere om efterisoleringen af 70’er huset i Helsinge og undladelse af dampspærre i videoen her.
