Tagrenderne skal kunne klare de store mængder nedbør

Tagrende med blade

Kan dine tagrender klare 100 tons nedbør?

En utæt tagrende eller nedløbsrør kan forårsage stor skade på træværk og mure i form af fugt- og svampeangreb. Den kan betyde store økonomiske konsekvenser for husejerne.

Et gennemsnitligt tag på et enfamiliehus modtager hvert år omkring 100 tons nedbør, som skal ledes ned i afløbssystemet gennem tagrenderne. Mange er gamle og utætte, eller de er for små. En utæt tagrende eller nedløbsrør kan forårsage stor skade på mure og træværk i form af fugt- og svampeangreb. Med udsigten til større mængder nedbør, er det en god idé at sørge for at tagrenderne ikke er tilstoppede.

I dag oplever mange husejere, at flere og flere forsikringsselskaber skærper kravene til at klimasikre boligen. Det betyder bl.a. at husejerne skal sørge for, at tagrender og afløb er vedligeholdt, hvis eventuelle vandskader på huset skal dækkes. Efteråret er derfor et oplagt tidspunkt at tjekke husets tagrender og afløb.

Tagrende og nedløbsrør skal passe sammen

Det er vigtigt, at dine tagrender og nedløbsrør har en afvandingskapacitet, der kan klare vandet fra tagets areal. Er du i tvivl, kan du prøve en tagrendeberegner.

Novasel - Perskindol

Sidder tagrenden korrekt?

Dine tagrender skal være placeret ca. 1/3 under tagpladen og 2/3 i det fri, for at kunne opsamle og lede mest muligt vand væk.

Sørg for korrekt hældning

Forkanten af tagrenden skal ligge en anelse lavere end bagkanten. Hvis tagrenden stopper til, vil vandet derfor kunne løbe ud over tagrenden og væk fra huset. Tagrenden bør have et fald på 2-3 mm pr. m hen mod afløbsrøret. For korrekt hældning, kan du forsigtigt selv bøje i rendejernene.

Undgå blade og slam

Dine tagrender bør efterses og renses med jævne mellemrum. Forår og efterår er oplagte tidspunkter. Du kan bruge en børste til at frigøre fastgroet skidt. Skyl herefter tagrenden og nedløbsrøret med vand.

Undgå utætheder

Det er typisk i samlingerne på tagrenden og nedløbsrøret at der kan opstå utætheder. Du bør tjekke samlingerne 1 gang om året. Vær opmærksom på tagrender i metal, da de med tiden kan tære.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe