Caroline Fleming har efter 25 år i London valgt at bosætte sig i Danmark med sine tre børn. Og nu er der kommet en helt anden ro på, fortæller kogebogsforfatter, model, TV-vært og iværksætter Caroline Fleming.
Caroline Fleming født Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff, den 9. september 1975, Valdemars Slot.
- Familie: Datter af lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff og lensbaronesse Margaretha Iuel-Brockdorff.
- Ægtefælle: Rory Fleming, far til Caroline Flemings to ældste børn (g. 2001-2008)
- Børn: Alexander (15), Josephine (12) og Nicholas (9, far Nicklas Bendtner)
- Beskæftigelse: Kogebogsforfatter, model, iværksætter,
- Kendt fra TV: Baronessen flytter ind, Ladies of London, Baronessen og mig samt TV-vært Danmarks næste Topmodel
Du er flyttet tilbage til Danmark efter 25 år i London. Hvad var årsagen til den beslutning og hvorfor nu?
Tiden var simpelthen kommer helt organisk og af naturlige årsager. Mine børn havde bedt og tigget i to år, jeg overvejede både LA og NYC, fordi jeg havde fået tilbudt flere attraktive og spændende jobtilbud. Men mit hjerte var igen langt stærkere end min fantasi…. Så valget faldt på Danmark, og vi er alle dybt lykkelige. Der er virkelig kommet en hel anden ro på. Hvor jeg før fløj ca. 1-3 gange om ugen for at arbejde, har jeg ikke siddet på et fly i 5 uger; for ikke at tale om den naturgave Danmark har at byde på, og som jeg nyder flere gange dagligt. Livskvaliteten er så fantastisk her!!!!
Hvordan har dine børn haft det med flytningen; føler de sig hjemme i Danmark?
Mine dejlige børn føler sig totalt hjemme i Danmark. Vi var alle overbeviste om, at vi ville trives, men vores lykke har overgået alles forventninger. De elsker vores hjem. Deres skole, at nyde både gamle såvel som nye venner, al den mad vi elsker med de lækreste ingredienser, alt er virkelig af den højeste kaliber – vi er meget imponeret, hver dag over et eller andet. Alt smager bare bedre… lige fra vandet, til æblerne. De ture vi går, vandet vi bader i, luften vi indånder… vi er helt vilde med Danmark og med at bo her.
Hvad holder du mest af i dit nærområde i Gentofte, og hvordan bruger du det?
Jeg elsker jo de helt fantastiske skove, og jeg går en eller to gange om dagen en lang tur med mine små ”pølser”. Mine ture er forskellige hver dag, der er jo så mange ture at vælge mellem og vi er jo så naturforkælede… elsker det. Og jeg må sige vore økologiske råvarer er helt pragtfulde at lave mad af. Vi elsker at være så tæt på vores venner og at vi kan ses så ofte… til en uplanlagt mandags middag efter fodbold eller dans… det er jo for hyggeligt og hvis man ikke har tid, fordi – hold da ferie hvor har vi arbejdende mødre travlt, specielt når børn skal være forskellige steder samme tid og man kun har to hænder, for pokker da hvor har jeg travlt, og jeg elsker det. Elsker også de lokale restauranter og den nemme læsning de aftener jeg simpelthen ikke kan nå at lave mad….. så mange gode valgmuligheder, fra shop til sticks, og pizza esmeralda… mums. Og de bedste gammel dags is vafler
Hvor vil du tage udenlandske gæster hen og hvad vil du vise dem i dit nærområde?
Charlottenlund slotspark, vandet langs stranden… alle steder, Louisiana, restaurant Sankt Peder til frokost, så dansk, geist og kong Hans til middag, d’Angleterre mit andet hjem gennem så mange år mens jeg optog mine diverse tv-programmer, elsker Jægersborg Alle og alle de små detail butikker og delis, fortet og Refshaleøen. Kødbyen, og torvehallerne.
Går du med tanker om nye projekter og hvad skal nærmeste fremtid bruges på?
Masser af tanker, bøger, sko kollektion, mere tv. Sker meget snart, skule lige have helt styr på børnene og huset og mine hunde… sikre alle var faldet godt til, og det er alle heldigvis så nu kan jeg langsomt shifte min tid lidt..,, spændende er det…
Læs også om Janni Ree, der har brug for at trække sig.