Gode tips til den klassiske dagstur

Få gode tips til dagsturen

Covid-19 har ændret hverdagen for langt de fleste af os, og en af de mest markante og positive ændringer, er vores brug af naturen. Rekordmange danskere har i 2020 taget på vandreture og den tendens forventes at fortsætte her i 2021. Få gode tips til den klassiske dagstur.

Men på trods af sit ry for ikke at være så “hardcore” som andre typer udendørs eventyr, er det stadig vigtigt at vælge det rigtige udstyr, hvis vandreturen skal blive en optimal oplevelse.

Vær forberede på uforudset udfordringer på gåturen

Hvert år hører man om vandrere, der går vild, støder på uforudsete udfordringer, bliver dehydreret eller skadet. Ofte fordi de tog lidt for let på tingene og var uforberedte. Selvom man sagtens kan gå en tur i skoven uden noget særligt udstyr, bliver udfordringerne alligevel anderledes hvis man vil opholde sig ude hele dagen. Især i perioder med uforudsigeligt og koldt vejr. Når udstyret er i orden og man er velforberedt, er det et godt fundament for at udforske og nyde alle de vidunderlige ting som moder natur har at tilbyde.

Bidro aflang Ledflex

Nate Brown er naturfotograf, bosat i Seattle, USA. Han tager ofte på lange dagsture med sit kamera, og vi har derfor bedt ham dele sine bedste tips til:

DE VIGTIGSTE TING TIL DAGSTUREN

RYGSÆK

Det hele starter selvfølgelig med at have en solid og komfortabel rygsæk. Skal du vandre en hel dag, så glem alt om at bruge en gammel skoletaske eller en anden rygsæk uden ordentlig støtte. For mig er den perfekte volumen til dagsture omkring 30-40 liter, som fx Vanir-rygsækken fra Helly Hansen. Den er lille nok til at være let, mens stadig stor nok til, at du kan have alt med, som kan blive nødvendig for en dag i naturen. Nøglefunktioner, som jeg prioriterer, er:
• let adgang til vand (fx sidelommer eller et indre vandblærehylster)
• plads til vandrestænger
• et hoftebælte for at overføre vægten fra dine skuldre og ryg

LÆS OGSÅ: Du kan indtil 7. april 2021 deltage i konkurrencen om en super lækker rygsæk fra Helly Hansen. Der trækkes to vindere. Du deltager her.

MAD & VAND

Mængden af vand afhænger af ruten, vejret og naturligvis om der er vandposter langs ruten. Typisk har jeg 1-3 liter med, men vil du være på den sikre side og samtidig spare på vægten, kan du altid medbringe et vandfilter som fx Lifestraw. Så kan du drikke direkte fra de vandløb du passerer.

Novasel - Perskindol

Mad varierer også en del fra person til person, men som grundregel vil jeg anbefale, at tage mere med end du normalt har brug for. Dels fordi man ofte er mere sulten i løbet af en aktiv dag i ude og fordi turen kan ende med at blive længere end planlagt. Mandler, energibarer, gulerødder o.lign. er et godt supplement til selve madpakken.

FØRSTEHJÆLP

Mange steder kan man købe en færdigpakket førstehjælpskasse, men det kan være en god ide at opgradere den med andre ting som du mest sandsynligt kan få brug for. Det kan fx være:

• vabelplaster
• allergimedicin
• kløestillende salve til myggestik
• myggespray
• solbeskyttelse
• læbepomade
• håndsprit

BEKLÆDNING

Intet kan ødelægge en god vandretur som dårlige tøjvalg. I Danmark oplever vi måske ikke voldsomme temperaturændringer fra morgen til middag, men ikke desto mindre, kan vejret hurtigt skifte, og derfor skal tøjvalget også tilpasses årstiden og den aktuelle situation.

Jeg foretrækker at vandre i bukser dels fordi de varmer og beskytter huden hvis solen er skarp, og samtidig beskytter de også mod buske, krat og insekter. Andre funktioner som for mig er super vigtige i en god vandrebuks, er stretch. Det er langt mere komfortabelt og hvis du skal kravle eller hoppe, er det meget nemmere med bukser hvor stoffet er fleksibelt. Mine go-to-buks er Vanir Hybrid fra Helly Hansen, helt enkelt fordi de lever op til alle mine krav.

Netop fordi vejret hurtigt kan skifte, er det vigtigt at du tænker lag-på-lag princippet. Inderst på huden foretrækker jeg en letvægts fugttransporterende langærmet baselayer. I forårs- og sommerhalvåret kan det være Lifa Active Solen Long Sleeve, som samtidig giver UPF 50+ solbeskyttelse! I vinterhalvåret vælger jeg altid et baselayer med merinould, men gerne med Lifa på indersiden så sveden flyttes væk fra kroppen.

Dit valg af fodtøj er også afgørende for, om turen bliver en god oplevelse. Skal du vandre i bjergene og er underlagt meget ustabilt og stenet, kan det være en fordel med en traditionel vandrestøvle. Men til dagsture i Danmark vil det i langt de fleste tilfælde være nok med en let og mere behagelig trailsko som fx Monashee ULLR Low. Tilføj evt. en hat og solbriller, så er du klar til at vandre!

EKSTRA

Uanset hvad vejrudsigten siger, har jeg altid et sæt ekstra tøj + andet udstyr i min rygsæk.
Dette kan variere fra sæson til sæson, men består typisk af:

• regnjakke & bukser
• midlayer (jeg bruger Lifaloft jakken fordi den både er super varmt og let)
• handsker
• hue
• pandelygte
• skumpude (til at sidde på hvis jorden er meget våd)

KAMERA

Jeg er tilfældigvis fotograf, så jeg bærer MEGET kameraudstyr på mine vandreture.

Omkostningerne ved at bære en meget tungere rygsæk er det hele værd for mig, især hvis jeg får nogle fantastiske billeder fra turen. Hvis du ønsker at opgrader fra din mobiltelefon til et kamera, men ikke vil tilføje for meget vægt, er der rigtig gode muligheder. Mit foretrukne letvægtskamera er Sony A6400 med et 18-135 mm zoomobjektiv. Dette kamera er lille og let, og linsen kan håndtere alt fra vid vinklede landskabsbilleder til zoomet tele.

Du kan følge Nate Brown her:
https://www.facebook.com/natebbrownphoto/
https://www.natebbrown.com/
https://www.instagram.com/natebbrown/

Benyt de gode tips til den klassiske dagstur og nyd naturen og gåturen.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du gå – se her idéer til gåture.

author avatar
Bjarne Stæhr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe