Havearbejde har positiv indvirkning på din mentale sundhed

afslapning i haven efter havearbejde

Havearbejdets positive virkninger på mental sundhed

En have fyldt med smukke blomster og behagelige havemøbler er det ideelle rum til både afslapning og hygge med familie og venner. Det kræver selvfølgelig en indsats at få den have og det udemiljø du drømmer om. Men har du nogensinde overvejet, hvor værdifuld havearbejde i sig selv kan være for din mentale sundhed?

Mental sundhed opstår i haven

For haveentusiaster vil det naturligvis være en glæde at dyrke og beskære planter, høste afgrøder og holde området pænt hele året rundt. For andre kan det føles som en sur pligt. Synes du havearbejdet er en sur pligt, kan du tænke over fordelene ved havearbejdet. Det kan nemlig hjælpe på vores mentale sundhed, fokus og koncentration!

Her er tips fra haveekspert Fiona Jenkins. Det at bruge tid på havearbejde kan i virkeligheden give et boost til din krop og dit sind:

Havearbejde kan give bedre humør og mindske stress

At fokusere din opmærksomhed på havearbejdet kan reducere negative tanker. Du vil føle dig mere rolig og tilfreds i nuet. Arbejdet i haven kan nemlig give en velkommen pause fra hverdagen, som ofte er domineret af teknologi. Det hjælper os med at føle en forbindelsen til naturen.

Novasel - Perskindol

For mange kan det at tilbringe tid omkring planter og indånde den friske udendørsluft have positiv effekt på stressniveauet. Det kan hjælpe os med at føle os mere jordnære og forbundet med verden omkring os. Også vores humør påvirkes positivt.

Styrker selvværdet

At få planter til at vokse og gro og forbedre det overordnede udseende af din have kræver en indsats. Denne indsats vil få dig til at føle dig positiv over for dig selv. Når du ser det arbejde, du har lagt i at skabe et smukt udendørs fristed, får din stolthed et boost.

Når du yder en indsats og efterfølgende ser resultatet, vil det typisk give dig følelse af værd og formål. Havearbejde har vist sig at bidrage til en stigning i hormoner som dopamin og serotonin, der begge påvirker vores humør.

Forbedrer opmærksomhedsspændet

Havearbejde kræver at du fokuserer på enkelte opgaver ad gangen, hvis du vil se et godt resultat. Derfor kan det hjælpe os med at øge koncentrationen. At være opmærksom på en enkelt aktivitet, som at plante, vande eller beskære, kan hjælpe dig med at lære at koncentrere dig om det, der er foran dig, uden at blive distraheret.

Havearbejde er en fantastisk måde at øve mindfulness på og være til stede i nuet. Tag dig tid til at lægge alle andre bekymringer til side og nyde det, der er omkring dig. At øve mindfulness har en række fordele, f.eks. at reduceret tankemylder og opnå et lavere stressniveau.

Havearbejde giver motion

At arbejde i din have kan være en fantastisk måde at indarbejde lidt (skjult) motion. Opgaver som at luge ukrudt, grave og rive vil alle forbrænde kalorier. Og samtidig give de mentale sundhedsfordele ved motion, alt imens det forbedrer din have.

Regelmæssig motion har vist sig at reducere angst, depression og andre mentale problemer og holde vores kroppe og sind i god stand. Det kan også hjælpe dig med at sove bedre. God søvn er et andet vigtigt element for at opnå et godt fysisk, mentalt og følelsesmæssigt helbred.

Styrker dit immunforsvar

At tilbringe tid udendørs i frisk luft med naturligt lys i stedet for at sidde fast foran skærme hele dagen kan give dit immunforsvar et stort boost. Havearbejde udendørs i sollys vil give din krop en god dosis D-vitamin, som vil hjælpe dig med at opbygge modstandskraft mod kroniske sygdomme.
Derudover behøver det ikke at være en dårlig ting at få beskidte hænder! ‘Venlige’ jordbakterier, som er almindelige i havejord, har vist sig at lindre symptomer på tilstande som allergier, astma og psoriasis – og en sund krop vil bidrage til et sundt sind.

afslapning i haven efter havearbejde

Styrker sociale bånd

Havearbejde kan hjælpe med at styrke relationer med andre, mens I arbejder på at nå det samme mål. At involvere familie eller venner i dine haveplaner kan gøre det til en social aktivitet fuld af samtale og kvalitetstid, så du kan dele dit projekt og glæden med dine kære.

En anden idé er at dele havearbejdet med andre i et fælles netværk, hvilket er fantastisk, hvis du er en ivrig haveentusiast eller ønsker at tage de første skridt mod at mestre det. At være en del af en større gruppe, der arbejder sammen om at nå fælles mål, kan gavne din mentale sundhed og give glæden ved at øge dine sociale forbindelser med andre der har fælles interesser.

FIONA JENKINS
Fiona Jenkins er en britisk landskabsarkitekt med over 25 års erfaring i branchen. Som haveekspert for MyJobQuote, en af ​​Storbritanniens førende hjemmesider for håndværkere og husejere.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe