Danmarkshistorien er fuld af dramatiske begivenheder, som på hver deres måde har været med til at forme vores samfund, som vi kender det i dag. Du kan vinde bogen Danske Katastrofer og blive klogere på vores Danmarkshistorie.
Dyrekøbte erfaringer og store menneskelige tragedier har bidraget til nutidens høje niveau af sikkerhed beredskab og forebyggelse. I denne bog fortæller Ramus Dahlberg den danske katastrofehistorie i 30 kapitler fra togulykken i Gentofte i 1897 til flystyrtet i Linate-lufthavnen i 2001. Fortællingerne om jernbaneulykker, skibskatastrofer, flystyrt, oversvømmelser, brande og eksplosioner handler om individuelle tab og ufattelig sorg, men rummer samtidig historier om enestående menneskeligt mod og evnen til at overleve det utænkelige.
“I 100-året for katastrofevidenskabens fødsel i urinerne efter Halifax-katastrofen er det mere end nogensinde aktuelt at betragte ulykker og katastrofer som noget, vi kan og skal lære af. Samfundet i dag er præget af de dramatiske begivenheder, sm har formet vores syn på sikkerhed. Tragedien på Hotel Hafnia i København i 1973, som krævede 35 dødsofre, var således medvirkende til, at der langt om længe kom styr på brand-sikkerheden på de københavnske hoteller”, siger Rasmus Dahlberg.
Rasmus Dahlberg er cand.mag. i historie med speciale i katastrofer og beredskab. Han arbejder som forsker og underviser ved Forsvarsakademiet og er medstifter af Copenhagen Center for Disaster Research på Københavns Universitet.
Du finder flere af Hus & Have avisens konkurrencer HER.