Stop tyven med effektiv indbrudssikring

Indbrudsstatistik i det lykkelige land

Danmark er et land, der er indehaver af flere rekorder på tværs af EU – dog er nogle af dem mindre ønskværdige end andre. Danmark er nemlig dét land i hele EU, der oplever flest indbrud pr. indbygger.

Det kan måske virke overraskende for mange, da vi som indbyggere oplever Danmark som et meget trygt land at være borger i. Selvom vi har haft denne rekord i mange år, har tendensen heldigvis været faldende.

Såfremt medier, virksomheder og privatpersoner fortsætter med et øget fokus på indbrudssikring, er det muligt at denne tendens kan fortsætte. Der findes nemlig både mange effektive tiltag, alarmer, sikkerhedssystemer og meget andet, der kan hjælpe dig og din virksomhed godt på vej til større sikkerhed mod de lurende indbrudstyve.

Stop tyven!

Én af de virksomheder, der til dagligt beskæftiger sig professionelt med indbrudssikring og alarmsystemer, er den sjællandske låsesmed og sikringsfirma Bagger Låse & Alarm. I 2021 satte Bagger Låse og Alarm fokus på, hvordan familier selv kan gøre meget for at tyverisikre deres boliger. Denne indsats kom i form af den landsdækkende kampagne ”Stop Tyven!”, der blandt andet giver over 25 udførlige råd til både private og erhvervskunder, så de hver især kan optimere sikkerheden i bolig eller virksomhed.

Direktør Thomas Bagger udtaler: ”Det kan for nogle virke uoverskueligt at skulle tænkte på indbrudssikring af ens hjem. Det er en ubehagelig tanke, at nogen kunne finde på at begå indbrud i ens hjem. Heldigvis er der mange ting, man nemt kan gøre, der virker som et effektivt værn mod indbrud.”

Optimer din indbrudssikring

Med bare enkelte tiltag kan du gøre en betydelig forskel for din virksomheds eller din boligs tyverisikring. En hurtig gennemgang af din boligs sikkerhedsfunktioner kan hurtigt skabe overblik over, hvor du bør sætte ind. Hvad end det er et nyt sikkerhedssystem, nye låse eller vinduer, eller om du blot bør være mere opmærksom på, hvor du fremover gemmer dine værdier, der gør forskellen, er der råd for det.

Forhåbentligt kan Bagger Låses kampagne føre til et øget sikkerhedsniveau blandt både mange private og virksomheder, så Danmark kan komme af med den sørgelige førsteplads, næste gang antallet af indbrud pr. indbyggere skal opgøres.

More Stories
Pift boligindretningen op med træbordplader