Opskrift på lækker blomkålssuppe af kogebogsforfatter og sundhedsekspert Yvonne Luff Gottfredsen.
Blomkålssuppe til to personer for 16,50 kr.
Ingredienser:
400 gram blomkål, 5,50 kr
200 gram kartofler, 1,50 kr
1 fed hvidløg, 0,25 kr
½ løg 0,50 kr
500 ml. grøntsagsbouillon, 0,50 kr.
½-1 dl mælk eller 4% madlavningsfløde, 1,00-3,25 kr.
Lidt peber
1 spsk. Olivenolie, 0,50 kr
½ dåse/120 gram forkogte kikærter fra dåse (topping), 3,50 kr
2 skiver ristet rugbrød, 1,25 kr
2 store spsk. skyr naturel ca. 100 gram, 2 kr.
Topping:
Ca. 120 gram panderistede kikærter, krydret med de krydderier du kan lide.
Sådan gør du:
Blomkålen skæres i tynde skiver. Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver. Løg og hvidløg hakkes groft. Kom ingredienserne i en gryde sammen med bouillonen (på nær olie, kikærter, skyr, rugbrød og mælken/fløden), og kog suppen i 10 min. til kartofler og blomkål er møre. Tilsæt mælk/fløde og lad simre i yderligere 2 minutter. Blend herefter til en jævn fin blød cremet suppe. Tilsæt evt. lidt mere grøntsagsbouillon eller mælk/fløde til du får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.
Hæld væsken fra kikærterne og afmål 120 gram. Skyl kikærterne i koldt vand og lad dem dryppe af. Rist dem på en pande tilsat lidt olie, og krydr med dine yndlingskrydderier.
Servér en blomkålssuppe med ristede krydrede kikærter og en klat skyr + en skive ristet rugbrød.
Ristet rugbrød kan også erstattes af en grovbolle, grove knækbrød eller brødcroutoner.
Undgå madspild:
De sidste 120 gram kikærter du har tilovers, kan du panderiste med krydderier og hælde på en dejlig frokostsalat eller spise dem som en eftermiddagssnack sammen med mandler/nødder og gnavegrønt, frugt eller bær. Suppen kan fryses ned i mindre portioner. Så har du altid til en god frokost eller aftensmad på de travle dage. Suppen har en lang holdbarhed i fryseren – men lad det ikke gå for lang tid – det er en god øvelse, at have et sundt flow og udskiftning i dine frostmadvarer.
Opskrift på lækker blomkålssuppe – se flere opskrifter her.