Står du og leder efter billige vinduer til din bolig eller et andet byggeprojekt? Så er det vigtigt at vide, hvordan du får mest muligt for pengene – og de lavest mulige elregninger. Læs mere her og bliv klogere på prisen på vinduer.
Du tænker måske, at billige vinduer giver sig selv. For det vel bare dem, du kan købe til den laveste pris? Men faktisk er det ikke helt så simpelt, når det kommer til at få en god pris på vinduer. Hvis du gerne vil spare penge på dine vinduer, skal du nemlig tænke en smule mere langsigtet.
Hvad er billige vinduer?
Billige vinduer er ikke bare vinduer, som du kan købe til en lav pris. Hvis vinduer skal være virkeligt billige, skal de nemlig også være det på den lange bane. Her handler det i høj grad om, at dine vinduer er langtidsholdbare, men også at de er bæredygtige. Det kan nemlig mærkes på din el- og varmeregning, som bliver dejligt lav, hvis dine vinduer isolerer godt.
Det handler derfor om at finde en forhandler, fx Bedst & Billigst, som leverer billige vinduer – både på den korte og den lange bane. I det følgende går vi en smule i dybden med, hvordan du finder vinduer i de rette materialer, så du kan få design, funktion og pris til at gå op i en højere enhed.
Billige vinduer isolerer godt
Udover den umiddelbare pris på dine nye, billige vinduer skal du sørge for, at dine vinduer isolerer godt. Det er nemlig det, der afgør om de i længden bliver billige. Og det kan du aflæse af tallene på dine el- og varmeregninger, som man jo helst vil have så lave som muligt.
Find det rette energimærke
Det handler i høj grad om, at du skal have fat i vinduer med det rette energimærke. Der er visse krav, som Energistyrelsen har fremsat. Energimærkerne findes på en skala fra A til F, hvor A giver dig de bedste og billigste løsninger på sigt. Et A-mærket vindue er således et vindue med glas i 3 lag. Det vil sige, at det isolerer bedre end fx et vindue med B-mærke, som er i 2 lag.
Bæredygtige og billige vinduer
Udover at et A-mærket vindue vil spare dig gode penge i din privatøkonomi, har det også fordele på klimafronten. Et vindue, der isolerer godt, er nemlig også det mest bæredygtige, fordi du ikke behøver at skrue så højt op for varmen.
Når det kommer til at vælge vinduer, er det derfor sådan, at de vinduer, der er billigst for dig, faktisk også er de mest bæredygtige. Så det er jo en heldig win-win-situation. Du kan altså med fordel tænke i miljøvenlige løsninger, når du skal finde billige vinduer.
Få tyverisikring med i prisen
Endnu en fordel ved de A-mærkede vinduer er, at det også bliver sværere for tyven at bryde ind. Det forholder sig nemlig sådan, at jo tykkere glasset er, jo sværere er det at knuse. Det er enormt vigtigt at tænke i tyverisikrede løsninger, når du leder efter billige vinduer. For hvis du får stjålet dine mest værdifulde ejendele, var dine billige vinduer jo ikke særligt billige…
Forsink den ubudne gæst
Det er også svært at sætte en pris på tryghed, for det er uvurderligt at føle sig sikker i sit hjem. Her er der forskellige ting, du kan sikre dig, at dine vinduer lever op til. Først og fremmest handler det om at forsinke tyven i at bryde ind. Du kan forsinke den ubudne gæst mange minutter, hvis dine vinduer er tyverisikret ordentligt. Og det kan være det, der afgør, om han eller hun når at blive stoppet.
Sådan tyverisikres vinduer
Du ved, at du har at gøre med tyverisikrede vinduer, hvis ruderne er sikkerhedslimede. Et andet tip kan være, at der er énvejsskruer på glaslisterne. Lamineret glas kan også være en mulighed, ligesom at sikring på grebene og sikringsbeslag kan være en rigtig god idé. Sikre vinduer er nemlig billige vinduer.