Der er mange overvejelser når det kommer til badeværelsesrenovering. Skal du eksempelvis vælge natursten eller keramiske fliser? Vi guider dig til at skabe dit drømmebadeværelse.
1. Invester i professionel rådgivning fra start
Står du overfor en gennemrenovering af dit badeværelse, bør du overveje at få en professionel indretningsarkitekt eller flisemand ud, for at gennemgå dine muligheder med dig. Du kan også sende billeder af dit badeværelse til en dygtig arkitekt, som hurtigt vil kunne se rummets muligheder. Det er i absolut de fleste tilfælde en fornuftig idé, at investere i professionel rådgivning, så du kommer godt fra start med din renovering.
2. Beslut dig for flisernes form og størrelse
Flisernes form og størrelse afhænger af, hvor stort og rummeligt dit badeværelse er. Er dit badeværelse kvadratisk? er der højt til loftet? er der vindue eller badekar? er der mange spidse vinkler? Alle disse ting har stor indflydelse på, hvilke fliser som vil passe til dit badeværelse. Jo større rummet er, jo større fliser vil det kunne bære. Omvendt vil du nødigt stå i en situation med for store fliser, som ikke kan beskæres til et mindre rums spidse kanter.
3. Flisernes farve
Det er altafgørende for rummet, hvilken farve du vælger dine nye fliser i. Måske du laver en farvekombination og mixer to eller tre flisefarver i badeværelset. Mange vælger at have forskellige farver på gulvet og væggen, i brusekabinen eller på mindre overflader omkring vasken eller toilettet. Det kan være med til, at give badeværelset mere personlighed og spil. Et tip er, ikke er bruge for skrigende farver som pink, blå eller gul, på de store områder i badeværelset, da du hurtigere kan blive træt at disse farver.
4. Flisernes shine
Nogle fliser har et mere skinnende look end andre. Eksempelvis kan du finde keramiske fliser i et marmor look, hvor poleringen er så dyb, at flisen skinner og får et shiny overflade look. Dette kan være med til at gøre badeværelset mere ekslusivt. Du kan også vælge af gå med mere matte fliser, som giver et mere rustik og minimalistisk rum.
5. Flisernes mønster og stil
Du bør vælge nogle fliser i en stil som du ikke bliver træt af, og som pynter dit badeværelse flere år frem. Vær derfor forsigtig med, at vælge alt for vilde og blomstrede mønstre til store områder på badeværelset.
6. Det rustikke rum med natursten
Hvis du vælger at gå efter et mere rustikt badeværelse, så vil natursten være det oplagte valg. Naturstenene vil have flere farveskift og mønstre i spil, som skaber et smuk og naturligt rum. Ulempen ved disse sten er, at der er en masse arbejde i at vedligeholde dem. Stenene bliver let ridsede og man skal derfor passe på med at spilde på dem.
7. Uendelige muligheder med keramiske fliser
Keramiske eller porcelænsfliser er solide fliser, som tåler det meste. Disse type fliser tåler stort set alt slags rengøringsmiddel, og kræver ikke meget vedligeholdelse. Der er mange forskellige slags mønstre, farver og størrelser at vælge imellem, som gør dine renoveringsmuligheder næsten uendelige.
8. Væk med de gamle fliser
Hvis du har gamle fliser som skal tages ned inden opsætningen er de nye, skal du sørge for, at slibe væggen meget grundigt. Underlaget skal være ordenligt og fungere som fundament for opsætningen af de nye fliser.
9. Opsætning af dine fliser
Væggene skal være forberedt bedst muligt, med et jævnt og glat underlag samt med grundigt spartlet fordybninger. Herefter skal du behandle væggen med primer, så du forsegler underlaget og sikrer, at fliserne kan sidde ordenligt på væggen og dermed skabe et flot og professionelt resultat.
10. Fliser som holder i årevis
Når du har fundet de rigtige fliser og er færdig med opsætningen, er det meget vigtigt, at du husker at imprægnere dine fliser fra start af, med en god flise- og betonimprægnering. På den måde vil dine fliser holder sig flotte i årevis.
Læs mere om hvordan du renser dine fliser her.