Toilet der løber kan ses på vandregningen

Toilet der løber kan ses på vandregningen

Et løbende toilet kan hurtigt ses på vandregningen. Det kan koste dig rigtig mange penge. Så tjek om toilettet løber og spar på vandregningen.

Undgå kalkstriber og plamager

De fleste kender til de grimme gullige kalkstriber og plamager i toilettet. De kan være umulige at slippe af med uanset hvor meget du skrubber. Selv efter grundig rengøring vil de gule plamager stadig være der.

De gule plamager ser ikke bare grimt ud, det kan være et tegn på at dit toilet løber. Det løbende toilet kan være for dyrt til ikke at gøre noget ved. Det kan koste op til 24.000 kr. om året at have et løbende toilet.

Energistyrelsens beregning viser, at et toilet der står og løber lidt, kan spilde omkring 275 liter vand i døgnet. Det kan løbe op i mere end 6.000 kr. året. Et toilet der løber så meget at du kan se og høre det, bruger mellem 550 og 1.100 liter vand i døgnet. Et løbende toilet kan altså komme til at give en ekstra udgift på over 24.000 kr. om året. Og derfor skal du undgå et løbende toilet.

Der er penge at spare

I mange boliger er der mere end ét toilet. Det betyder, at hvis ét eller flere toiletter i husstanden løber, er det mange penge der unødvendigt løber ud i kloakken.

Novasel - Perskindol

Kan et toilet repareres?

Du tænker måske at et løbende toilet skal udskiftet med et nyt. Det er ikke sikkert det er nødvendigt. Toilettet har en udløbspakning, der bliver slidt med tiden, og så kan toilettet begynde at løbe. Udløbspakningen kan skiftes, så toilettet ikke løber. Pakningen kan du selv skifte med vejledning fra dit byggemarked. Der findes forskellige pakninger afhængig af hvilket toilet du har. Du kan også tilkalde en VVS hvis du er usikker på selv at skifte pakningen.

Nyt vandbesparende toilet

Er toilettet gammelt, kan det dog være det er bedre at installere et nyt og vandbesparende toilet. Nye vandbesparende toiletter bruger 3-6 liter vand pr. skyl, mens gamle toiletter kan bruge op til 12 liter pr. skyl.

Sparetips til vandforbruget

  • Udskift det gamle toilet med nyt og vandbesparende toilet
  • Tjek om toilettet løber og tjek samtidig om vandhanen og brusehovedet står og drypper
  • Udskift bruseren med en sparebruser

Derfor skal du undgå et løbende toilet.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe