Har julemaden svinet? Få 3 lette rengøringstips til ovnen

rengøringstips til ovn

Juleand og flæskesteg står på menuen juleaften. Det smager fantastisk men måske du synes det sviner og fedter lige lovlig meget i din ovn og i dit køkken. Med disse lette rengøringstips til ovnen er den hurtigt ren igen. Og du behøver ikke bruge hårde kemikalier til rengøring.

Med 3 lette rengøringstips får du hurtigt gjort ovnen ren. Også bageristen, bagepladen og glasset.

Er din ovn med pyrolyse har den et program der er selvrensende. Du bør altid tjekke i manualen om der er særligt anbefalinger til din ovn. Hvis ikke, kan du glæde dig over, at du kun har brug for 3 enkle ting til rengøringen. Opvaskemiddel, brun sæbe og vand. Du behøver altså ikke kemiske rengøringsmidler selv om det kan se sort ud i ovnen efter julemiddagen.

Rengøringstips: glat emalje med brun sæbe

Når du skal fjerne fastbrændte rester i ovnen, på bradepanden eller bageristen skal du have fat i den brune sæbe som er fast. Den fås på bøtte, og altså ikke den flydende. Du skal ikke bruge brun sæbe til de ru emaljer.

  • Smør et godt lag brun sæbe på de glatte emaljeoverflader.
  • Ovnen indstilles på 100 grader og slukkes, når sæben begynder at boble.
  • Når det hele er kølet lidt af, kan du vaske overfladerne af med vand

Undgå den ru emalje

Ovne der har ru emalje på indersiden, renser selv ved høje temperaturer. Den ru emalje tåler hverken ovnrensemiddel eller brun sæbe.

Novasel - Perskindol
  • Du kan skrabe fastbrændt snavs af med en træspatel
  • Den ru emalje kan smøres ind i en kraftig blanding af opvaskemiddel og varmt vand. Lad blandingen sidde 1 times tid.
  • Du kan skure med en opvaskebørste eller tandbørste hvis det er nemmere at komme tid. Herefter tørrer du af med vand og starter ovnens rengøringsprogram.

Få klart ovnglas med opvaskemiddel

Ovnens glasrude kræver lidt mere forsigtighed. Den er noget mere skrøbelig og du skal selvfølgelig undgå at den får slag og ridser. Du bør derfor ikke bruge slibende rengøringsmidler til ovnglasset.

  • De fleste ovnruder kan tages af. Tjek om din kan.
  • Du kan læggen en ren karklud med opvaskemiddel – eller et par stykker – på ovnglasset med ovnlågen nede. Lad det sidde i en halv times tid for at snavs opløses.
  • Herefter tørrer du glasset over med en fugtig klud.

Rengøringstips til ovnen
Meget forberedes i ovnen op til jul. Gør ovnen ren med lette rengøringstips.

Rengøringstips til bageristen

De fleste riste i ovnen er af rustfrit stål. De tåler både brun sæbe, opvaskemaskine og stålsvampe.

  • Er der meget genstridige rester af fastbrændt and eller snavs kan du bruge en skuresvamp.
  • Alternativt kan bageristen smøres ind i brun sæbe og pakkes ind i husholdningsfilm. Lad det virke i en halv times tid. Herefter kan du vaske det af eller tage resten med en skuresvamp.
  • Bageristen tåler turen i opvaskemaskinen eller du kan lægge den i blød i håndvasken med vand og opvaskemiddel.
author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe