I forbindelse med studieoptagelse og studiestart går boligjagten ind for mange familier, der hjælper de unge mennesker med at finde en lejebolig.
Undgå at blive snydt på nettet
Mange oplever desværre at blive snydt for indskud og udsigten til en bolig. Politiet har på deres hjemmeside flere gode råd, så du undgår svindel med lejebolig.
Brug din sunde fornuft
Bl.a. skal du være opmærksom på, at udlejer rent faktisk ejer den bolig, der udlejes. Brug din sunde fornuft så du ikke risikerer at betale for en bolig, som du aldrig for nøglerne til. En god tommelfingerregel er, at når det lyder for godt til at være sandt, så er det nok værd at undersøge nærmere. Undgå at lade dig presse af en ivrig udlejer.
Pas på med svindel af lejebolig – få politiets gode råd
Politiet har følgende gode råd til at undgå svindel med lejebolig.
Hvem ejer boligen
Det kan være en god idé at tjekke hvem der rent faktisk ejer boligen der udlejes. På tinglysning.dk eller boligejer.dk kan du se, hvem der ejer boligen.
Er boligen rent faktisk på markedet
Du kan evt. kontakte ejeren gennem boligejer.dk for at tjekke om boligen rent faktisk er på markedet.
Se billedlegitimation
Du kan bede om at få fremvist billedlegitimation som pas eller kørekort fra udlejeren.
Vent med at betale penge
Undgå altid at betale depositum eller forudbetalt husleje, inden du har set boligen i virkeligheden. Du skal selvfølgelig altid se boligen inden der underskrives lejekontrakt og pengene overføres til udlejeren.
Vær opmærksom på udenlandske konti
Svindlere kan have succes med at gemme sig bag udenlandske betalingsløsninger og konti. Vær derfor opmærksom hvis du bliver bedt om at overføre penge til udenlandsk konto.
Brug udlejningsplatformen
For at undgå fuphjemmesider bør du undgå at klikke på et link du har modtaget på sms eller sociale medier. Tast selv hjemmesiden ind i dit browser-vindue. Undgå at betale direkte til udlejer for at I begge kan spare penge. Benyt den udlejningsplatform, hvor boligen udlejes gennem.
Brug udlejningsplatformen til kommunikation
Du kan sikre dig bedre ved at kommunikere via udlejningsplatformen, da der her typisk er visse sikkerhedsprocedurer der kontrollerer falske profiler og falske annoncer.
Er der tale om et reelt lejemål
Du bør selvfølgelig insistere på at få fremvist lejligheden og hvis det ikke er muligt, bør du overveje, om der er tale om et reelt lejemål. Ved fremvisningen bør du tjekke om kontaktpersonens navn er samme som på postkasse og hoveddør.
Husk lejekontrakt
Når du modtager lejekontrakten med udlejers underskrift, bør du få en fagperson til at kigge kontrakten igennem, inden du selv skriver under. Inden du selv skriver under og har overført penge, bør du naturligvis have besigtiget lejligheden.
Vær opmærksom på faresignaler
Hvis udlejer forsøger at presse dig til at tage hurtig beslutning og overføre penge, kan det være tegn på, at der er noget galt. Brug din sunde fornuft og rådfør dig evt. med fagfolk.
Har du været udsat for økonomisk kriminalitet på nettet, kan du klikke her og anmelde det til politiet.
Pas på med svindel af lejebolig – du er bedre sikret hvis du er opmærksom på ovenstående godt råd fra politiet.