April: Havetips for april – forårshaven

havetips: aprilhaven med forårsblomster

Havetips: I april vågner haven stille op fra sin vinterdvale, og der er dage, hvor man pludselig bemærker, at ”alt” kommer til live. Påskeliljer, hyacinter og perlehyacinter blomstrer og haven er indbydende igen.

Start kampen mod ukrudt allerede i april

Et af de sikre forårstegn er ukrudt, der hurtigt finder vej op efter vinteren. Skvalderkål er nok det mest sikre forårstegn i haven, og det kan betale sig at bekæmpe dem lige fra starten. Det gode er, at det er relativt nemt at fjerne nu, da jorden er fugtig. Da der heller ikke er kommet så mange andre planter op af jorden, er det nemt at komme til skvalderkåls rødder.

Bidro aflang Ledflex

Skvalderkål udvikler et stort rodsystem, der breder sig som lange seje spaghettiarme. De kan blive op til halvanden meter, og løber vandret omkring 15 cm under jorden. Får du ikke hele rodnettet med op, kan det fortsætte med at sprede sig.

Den mest effektive måde at bekæmpe skvalderkål på, er at gøre en indsats i foråret. Træk rødderne op – og få gerne det hele med. Er de for seje at trække op, så hug udløberne over og træk igen. Det gode ved skvalderkål er, at du kan bruge de friske grønne skud i en hjemmelavet pesto eller i salaten.

Gør køkkenhaven klar til ny sæson

Apropos ukrudt! Har ukrudtet fundet vej til køkkenhaven, så bør du fjerne det. Køkkenhavens jord har godt af at blive ”luftet” med en fræser. Derefter kan du tilføre ny næring som spagnum. Du kan vælge at lægge en fiberdug over jorden for at minimere ukrudt.

Novasel - Perskindol

Det er nu du kan plante salat, ærter, krydderurter, asparges og sommerblomster. Du kan også lægge kartofler nu og frem til midten af april, hvor jorden er blevet varm nok. Husk at kartoflerne skal på turnus. så du ikke lægger det samme sted hvert år. Jorden skal være kartoffelfri (sædskifte) hvert 3.-4. år for at undgå ukrudt og skadedyr.

Udplantning i april

Du kan sætte sommerblomstrende løg og knolde i jorden nu. Der er et stort udvalg at vælge imellem i plantecentrene, og du kan supplere de vinterhårdføre stauder du også kan plante nu. Tjek at løg og knolde er friske og følg blot anvisningen på pakken.

Tid til træer og buske

Nu i april kan du plante og flytte træer og buske som rhododendron- og spiræabuske samt æble- og blommetræer. Planter du nye træer eller buske, er det vigtigt at være opmærksom på at vande dem. Her i foråret kan det stadig blæse meget, og det er med til at planter kan udtørre.

knopper der er ved at springe ud på træer og buske i april
I april vækkes haven til live efter vinteren.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe