Er du endnu ikke begyndt at kompostere bør du måske overveje, om det er nu du skal i gang. Der er flere fordele ved at kompostere og det er ikke svært.
Kompost er rig på forskellige næringsstoffer, der er gode for din jord og planter. Det er bl.a. nitrat (og andre kvælstofforbindelser), fosfat og svovl, som er de vigtigste næringsstoffer for planter. Kompost er med til at genopbygge din jord og skaber et rigt liv af insekter og mikroorganismer, som dine planter trives særdeles godt i. En god og let jord tilsat kompost er let at vedligeholde, giver næring til dine planter og er med til at fastbinde Co2.
Hvad kan smides i kompostbunken
Nedfaldsfrugter
Nedfaldne blade
Kasserede potteplanter
Rester fra frugt og grøntsager
Afskårne/visne blomster/buketter
Hækafklip, kviste og grene (gerne i mindre stykker)
Gødning fra heste, høns, kaniner m.m. (ikke fra katte og hunde)
Æggeskaller
Teblade og -filtre
Kaffegrums og kaffefiltre med kaffe
Appelsinskaller
Køkkenrulle
Fordele ved at kompostere
Du slipper for køreturen til genbrugspladsen med haveaffald
Billig og god gødning
Forbedrer jordens evne til at holde på vand
Forbedrer jordbundsforholdene og -strukturen
Fremmer levende organismer og kan bekæmpe visse skadedyr biologisk
Beskytter jorden mod kemisk ubalance
Hjælper med at opløse mineralske former for næringsstoffer
Du kan bestille gratis kompostbeholder gennem din kommune.
LÆS OGSÅ: Sådan planter du forårsløg.