Der er mange spiselige svampe i naturen, men der er også nogle, der kan være giftige. Du bør være sikker på hvad du får med hjem.
Efteråret er typisk højsæson for svampejagt. Der er mange spiselige svampe i naturen, men der er også de giftige, som du skal undgå.
Der er masser af ufarlige og lækre spisesvampe i naturen. De mest almindelige er Markchampignon, Almindelig kantarel, Tragt-kantarel, Stor trompetsvamp og Karl Johan (spiselig rørhat).
Men selvom der er mange spisesvampe i naturen, er der også nogle der er giftige og som du derfor skal undgå. Du kan læse om både de spiselige svampe og dem der er giftige på Miljøstyrelsens hjemmeside.
7 gode råd om svampejagt
- Spis kun svampe du kender, er du det mindste i tvivl, så lad dem være.
- Spis kun godkendte spisesvampe.
- Brug kun friske svampe til madlavning.
- Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, så hvis du kun spiser lidt, så mærker du også overfølsomheden svagt.
- Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
- Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring evt. resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.
- Pluk ikke svampe tæt på trafikerede veje eller industri, da svampe absorberer tungmetaller, hvilket er giftigt for kroppen i større mængder.
For mere information se her.