Grill: Gode råd til brandsikker grill-hygge i haven

gode råd til grill-hygge og sikkerhed

Grill-hygge i haven og på terrassen er en del af sommerhyggen. Smagen og duften af grill-middage er både samlingspunkter og højdepunkter både til hverdag og sommerfester. Det er altid en god idé at være opmærksom på brandfaren når der grilles. Hvert år rykker brandvæsenet i gennemsnit ud til 290 brande forårsaget af bål, grill eller bortkastet aske.

Hvis du er opmærksom på disse enkle og gode råd har du gjort hvad du kan for at grill-hyggen ikke ender med et opkald til 112 og en udrykning fra brandvæsenet.

Gode råd til brandsikker grill-hygge med kulgrill

De brande der typisk opstår, når der har været grillet med kulgrill, er bortkastet aske og gløder fra grillen, der ikke har været helt slukket, når det er blevet smidt ud. Også forkert optænding kan resultere i brand, eller hvis der er grillet for tæt på noget brændbart.

Følg de gode råd og undgå at du eller andre kommer til skade når der grilles på kulgrill

  • Brug grillstarter eller optændingsblokke. Du skal aldrig bruge brandfarlige væsker!
  • Grill aldrig indenfor – heller ikke i udestuen! Der kan udvikles livsfarlig kulilteforgiftning, når der grilles indendørs; også selv om vinduer og døre er åbne. Grill altid kun udendørs!
  • Sørg for at have vand lige i nærheden. Du kan have en spand vand, en fyldt vandkande eller haveslangen lige ved hånden. Du kan få brud for det hvis du eller andre brænder dig, eller en glød får fat i dugen, et tørt buskads eller noget andet brændbart.
  • Vær opmærksom på at din grill står stabilt og på et underlag der ikke er brændbart. Sørg også for at den er placeret i forsvarlig afstand til tørt og brændbart materiale.
  • Hold ekstra og godt øje med børn i nærheden af grillen.
  • Lad aldrig grillen være uden opsyn, og undgå at grille hvis det blæser.
  • Vær helt sikker på at rester af kul og aske er helt kolde og uden gløder, når du smider det ud.

gode råd til grill-hygge og sikkerhed

Gode råd til grill-hygge med engangsgrill

Når du bruger engangsgrill gælder samme gode råd som ved kulgrill. Du skal dog også være opmærksom på disse gode råd:

  • Hæld vand over engangsgrillen, når du er færdig med at grille.
  • Tag engangsgrillen med dig og hæld vand over det område, hvor du har grillet. Har du været på stranden, så lad være med at grave engangsgrillen ned i sandet. Sandet holder på varmen og man kan få slemme forbrændinger, hvis man træder i sandet hvor grillen har stået.

Gode råd til brandsikker grill-hygge med gasgrill

De fleste brande der opstår i forbindelse med gasgrill, er ved antænding af gassen, hvis der f.eks. er lækage. Eller hvis der har været grillet for tæt på noget brændbart materiale.

Novasel - Perskindol

Følg de gode råd og undgå at du eller andre kommer til skade når der grilles på gasgrill

  • Inden du skal grille på din gasgrill, så tjek slange og regulator for utætheder. Sollys og almindelig slitage kan mørne slangen og der kan opstå små utætheder og revner.
  • Opstår der ild, så luk for gastilførslen og luk låget på gasgrillen.
  • Grill altid kun udenfor – aldrig indenfor!
  • Sørg for at grillen er placeret stabilt og på et underlag der ikke er brændbart og let antændeligt.
  • Hold ekstra øje med børn når der grilles.
  • Når du er færdig med at grille på gasgrillen, så luk altid for gassen på regulatoren – eller afmonter den.

Når du griller på altanen

Vil du grille fra altanen, bør du tjekke reglerne i din boligforening. Der skal dog som minimum være mindst én åben langside.

Vidste du… at på Beredskabsskabsstyrelsens side brandfare.dk kan du oplysninger om brandfare i naturen i Danmark.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe