Havemøbler: Guide til at vælge dine yndlings havemøbler

Sådan vælger du havemøbler

Havemøbler ligner ofte hinanden, men priser og materialer kan være vidt forskellige. Følg denne guide til valg af havemøblerne og undgå at fare vild i havemøbel-junglen.

Hvordan finder man de rigtige møbler til haven og får den bedste kvalitet til prisen? Det kan denne lille guide give svar på.

Hvordan er siddekomforten?

Stolen skal føles behagelig for både ryg og ben og støtte de rigtige steder. Ikke blot i fem minutter, men i flere timer, så brug god tid på at afprøve dem.

Er stolen funktionel?

Kan den stables eller foldes, så den optager mindst mulig plads, også når den skal opbevares for vinteren? Er stolens armlæn placeret i en højde, så de støtter underarmen? Eller er de i vejen, når stolen skal skubbes ind under havebordet?

Er havemøblerne praktiske?

Inden man vælger havemøbler, bør man overveje, om man vil investere tid i vedligeholdelse. Der er mange materialer at vælge imellem: træ, aluminium, stål, jern, plast og polyester. De er alle sammen beregnet til udendørs brug, men de holder ikke lige længe. Det fører til spørgsmålet om kvalitet.

Novasel - Perskindol

Havemøbler med teaktræ

Der er mange træsorter at vælge imellem, men kun få er velegnede til udendørs brug. Her kommer teaktræ ind på en første plads, blandt andet fordi det er formstabilt og har et naturligt højt olieindhold, så det kan klare vind og vej.

Men teaktræ er ikke ensbetydende med høj kvalitet; det findes i mange kvaliteter.

Sådan vælger du havemøbler
Teaktræ har en naturligt højt indhold af olie og er meget formstabilt. Foto: Mandalay

Tommelfingerreglen bør være:

  • Jo mørkere træ, jo ældre er det. Det er større olieindhold og holder længere.
  • Tætte samlinger er tegn på, at træet er ovntørret, og at forarbejdningen er god
  • Kraftige og stærke beslag i messing, galvaniseret eller rustfrit stål har betydning for møblets stabilitet og holdbarhed.
  • Knaster og mørke eller hvide plamager i træet er tegn på mindre god kvalitet.
  • Oliering af møbler i teaktræ anvendes ofte for at dække over blakket træ.

Havemøbler med aluminium

Pulverlakeret aluminium til havemøbler er populært, fordi materialet er let, rust- og vedligeholdelsesfrit. Men også her er der kvalitetsforskelle, der har betydning for holdbarheden. Tjek derfor følgende:

  • Er møblerne stabile? Kan man rokke i stolen eller med bordet, er det tegn på, at rør og stil ikke er tilstrækkeligt kraftige.
  • Er stellets svejsninger tætte og jævne? Hvis der er huller, vil vand trænge ind i stellet.
  • Er pulverlakeringen kraftig og dækkende? Hvis der er begyndende afskalninger, eller man kan ridse med englen i lakken, er det tegn på, at pulverlakeringen er dårlig.
  • Er pulverlakeringen UV-behandlet? Hvis ikke, vil farven hurtigt falme. Dette er desværre umuligt at tjekke i forretningen, men prisen på varen kan være en indikator – for UV-behandlet pulverlakering er kostbar.

Syntetisk flet

Møbler og især stole i aluminium og vejrbestandig flet er populære, fordi de er lette, vedligeholdelsesfri og behagelige at sidde i. Men solen er hård ved fletmøblerne, og UV-behandling er afgørende for holdbarheden. Også her vil prisen være en indikator.

Polyrattan er en plastfiberflet, som med tiden nedbrydes af solens UV-stråler (Afhængig af fletmaterialets kvalitet, UV-behandling og flet-tætheden).

Sunloom er en slidstærk, to-komponent fibersnor med en overflade af UV-behandlet PVC og en kerne af hundredvis af polyestertråde. Det er en fast flet, der ikke falmer, ikke knækker og aldrig bliver slap. Holdbarheden er ca. 15-20 år.

Når man vurderer fletkvaliteten, skal man være opmærksom på følgende:

  • Virker fletten blød, eftergivende og løs, er det tegn på dårlig kvalitet, kort holdbarhed og mindre god siddekomfort. Hvis fletten er kraftig og tæt, og man har en fast og støttende fornemmelse i stolen, er det tegn på god kvalitet
  • Hvis man vil være sikker på lang holdbarhed, kan man med fordel vælge møbler med Sunloom-flet

Møbler i plastik til haven

Havemøbler i plastmaterialer er stadig populære. De findes i alle prisklasser og i mange forskellige kvaliteter. Havemøbler med træ-look, også kaldet non-wood eller poly-wood er nyeste skud på stammen. De er alle sammen beregnet til udendørs brug, men de klarer ikke distancen lige godt.

Billige plastmøbler bliver hurtigt nedbrudt af solen. De bliver ustabile, sprøde og knækker, mens UV-behandlede plastmøbler i høj kvalitet er stabile og har lang holdbarhed.

Havemøbler med højtryks kompaktlaminat – HPL

I den høje ende af kvalitetsskalaen finder man højtryks kompaktlaminaten (HPL). Den kan umiddelbart forveksles med plastmøbler i non-wood/poly-wood, men de to produkter har intet med hinanden at gøre. HPL er et industrielt kvalitetsprodukt, udviklet til facadebeklædning. Det er UV-behandlet, gennemfarvet og 100 pct. formstabilt. HPL er upåvirkelig over for varme og kulde og helt vedligeholdelsesfrit – de lukkede overflader gør den afvisende overfor pletter, snavs og alger. Holdbarhed: ingen udløbsdato.

  • Er bordet stabilt? Hvis man kan rokke det fra side til side, kan årsagen være beslag i dårlig kvalitet eller mispasning i samlingerne
  • Beslagene? De bør være kraftige og i rustfrit materiale
  • Samlingerne? Hvis de ikke er tætte, er det tegn på dårlig forarbejdning
  • Bordpladen? Er den jævn og lige? Hvis ikke, er det tegn på, at materialet ikke er formstabilt


author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe