Maj er en god plantemåned, og med nye planter gør du noget godt for haven og humøret.
Glæde ved at være i haven består selvfølgelig ikke kun i at plante nyt. At holde liv i det der allerede er, og give de bedste betingelser er en af haveglæderne. Og maj måned er en fantastisk plantemåned og tid i haven.
Havetips maj
Husk at vande
Nyplantede buske, træer og stauder, der endnu ikke har udviklet dybe rødder skal vandes. De må ikke tørre ud, så vær opmærksom på at vande, hvis det er tørt og varmt. Også hvis det blæser meget udtørrer planterne og har brug for mere vand.
Støtte til stauder
Har du stauder der har svært ved at stå selv, når de er blevet store, kan du let lave støtter. Sæt nogle store kviste eller grene ned, som blomsterne kan støtte sig opad.
Roser skal gødes
De storblomstrende roser, der blomstrer flere gange i løbet af sæsonen, er opmærksomhedskrævende. De bør have en håndfuld gødning hver måned frem til august, og husk også at vande her.
Lavendel i køkkenhaven
Vil du have en naturlig afgrænsning af køkkenhaven, er lavendel en flot plante, der samtidig tiltrækker bestøverne.
Klip hortensia
I maj kan du klippe de visne blomsterstande af på din hortensia, så den fremstår flottere ved sommerens blomstring. Klip blomsterstandene af lige over det første kraftige skud.
Vil du have store, flotte blomsterstande på hortensiaer, skal du skære planterne cirka en tredjedel tilbage nu. Ønsker du hellere mindre blomsterstande, skal du blot fjerne de gamle blomsterhoveder sidst på efteråret.
Syrener indenfor
Beskærer du dine syrener nu, ser det fantastisk ud at sætte grenene i en vase indenfor og nyde at de springer ud i løbet af få dage.
Formklip de stedsegrønne
Maj er et godt tidspunkt at beskære og formklippe f.eks. taks og buksbom. Du kan forme i kugler, kasser eller hvad fantasien tillader. De skal normal studses igen til august, hvis du vil have en skarp form hele året.
I Havetips maj kan du læse om haven i maj – du finder flere havetips her på siden.
Vil du indrette en børnevenlig have – læs mere her.
Tjek din lokale vejrudsigt for havearbejdet her.