Kom ukrudt til livs nu uden ukrudtsmidler

Ukrudt - Mælkebøtter i blomst

Ukrudt er noget af det første der viser tegn på liv i haven – og som med garanti har overlevet vinteren. Få nemme tips til at komme ukrudtet til livs uden brug af ukrudtsmidler.

Ukrudtsmidler har være en løsning for mange haveejere i kampen mod ukrudt i haven. Der er dog en tendens til at undgå de til tider skrappe midler, ligesom virkningen ikke altid er som lovet. Ukrudtsmidler er ofte skadelige for miljøet, også fordi mange haveejere overdoserer.

Ofte er den bedste måde at komme ukrudtet til livs den mest simple. Find dine havehandsker og nogle haveredskaber frem, og brug noget tid i havens bede.

Ukrudt der er sejlivet

Har man prøvet at være plaget af skvalderkål i bedene, så ved man hvor sejlivet skvalderkål er at få bugt med. Det kan nærmest virke som en umulig opgave. Skvalderkålen har lange lyse ”spaghetti” rødder der breder sig hurtigt. De kan være relativt nemme at få fat om, men også overraskende hvor lange rødderne kan blive.

Den bedste måde at komme af med skvalderkål og andet ukrudt, er med en tidlig indsats i foråret. Det er nemmest at få rødderne op når jorden er lidt fugtig og ikke er for hård og tør. Så vil rødderne nemlig nemmere knække, og det er vigtigt, at du får hele roden med op.  

Novasel - Perskindol

Har du et bed der er meget infiltreret af skvalderkål, og er du ved at opgive jagten på de lange sejlivede rødder, er det en mulighed at grave bedet op. Enten kasser de planter du graver op, eller sørg for at der ikke er kommet skvalderkål-rødder med, hvis du vil genplante et andet sted.

Mælkebøtter

Når du fjerner mælkebøtter der er i blomst, kan du lægge dem i en pose du lukker. De spreder sig nemlig og sætter frø – og det er jo ikke meningen med at fjerne ukrudt. Hiv mælkebøtterne op med roden eller brug en mælkebøttefjerner. Bruger du mælkebøttejern til at fjerne, så sørg for at roden kappes over mindst 10 cm nede i jorden. Ellers skyder mælkebøtten igen.

mælkebøtter spreder sig og sætter nye frø
Mælkebøtter sætter hurtigt nye frø.

Ukrudt der stikker – tidsler

Tidsler kan være noget af en ubehagelig opgave at luge. Det er nemmest at gøre, når de er små. Du kan bruge en mosrive eller en mælkebøttefjerner hvis tidslerne er blevet store. Og husk gode havehandsker til opgaven. 

Mos

Mos i græsplænen kan være en torn i øjet for mange haveejere. Du kan eventuelt fjerne det med en rive eller en mosfjerner. Har du fjernet meget mos, er du måske nødt til at efterså med græsfrø på bare pletter i plænen.

Du kan læse mere om mos og græsplæne her.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe