For allergikere kan pollensæsonen være en stor udfordring når havearbejdet skal ordnes. Få her 5 gode tips til at undgå allergi med gode råd til havearbejdet.
Grus og fliser i stedet for græs
Hvis du er allergisk overfor græspollen, kan du overveje om græsplænen skal erstattes af større arealer med grus eller fliser. Du vil måske stadig gerne have blomster og bede, så du kan med fordel vælge allergivenlige planter.
Forkort pollensæsonen uden prydgræsser
De fleste der er allergiske overfor græspollen reagerer på pollen fra alle typer græs. Blomstrende græsser som prydgræsser er blevet populære i haven, men hvis du undgår denne type planter, vil du forkorte pollensæsonen.
Få hjælp til havearbejdet og undgå allergi
Det kan være en udfordring for allergikere at holde græsplænen nede, da græsset jo i perioder skal slås ofte. Få hjælp til at slå græsset og til andet havearbejde, som du reagerer på.
Haven er bedst om morgenen
Pollentallet er lavest om morgenen, når duggen ligger tungt. I pollensæsonen kan du med fordel nyde haven om morgenen for at undgå allergi.
Undgå ukrudt – og allergi
Der kommer mere pollen i luften, når ukrudtet blomstrer. Du kan afhjælpe dine allergisymptomer ved at holde ukrudtet nede. En god idé er at få hjælp til havearbejdet i pollensæsonen, så du undgår for svære symptomer på allergi.
Undgå allergi med gode råd til havearbejdet – se 5 gode råd ovenfor.