Derfor skal dit træværk tjekkes og vedligeholdes

træværk skal vedligeholdes

Du kan løbende vedligeholde dit træværk ved selv at tjekke om dine vinduer, døre, træterrasse, hegn m.m. er slidte og behøver træbeskyttelse.

Sådan tjekker du dit udendørs træværk:

Ser træet mat og tørt ud?

  1. Tjek: Tag lidt malertape, sæt det på træet og riv det af igen – sidder der maling på tapen?
  2. Tjek: Tag en malingskraber og skrab forsigtigt i overfladen – kan du skrabe maling løs?
  3. Er der revner eller tegn på fugt i træet såsom begyndende råd?
  4. Er der skjolder på træoverfladen med lyse eller sorte aftegninger? Det er et tegn på svampeangreb.

Gennemgå dit træværk to gange om året og gerne i en periode, hvor det har været tørvejr. Det lyder besværligt, men det er givet godt ud i sidste ende. På den måde kan du nemlig nøjes med at pletreparere og male enkelte udsatte dele af dit træværk.

Slidt træværk er ekstra udsat

Hvis dit træværk er slidt, er der større risiko for at det udsættes for fugt, råd, svamp, insektangreb m.m. – alt sammen noget, der nedbryder træet.
Lader du dit træværk forfalde, kan du risikere at eventuelle bagvedliggende trækonstruktioner også bliver beskadiget.

Vær særligt opmærksom på fugtniveauet i dit træværk i tørre perioder. Overstiger fugten i træet 20% er der nemlig øget risiko for svampeangreb – tjek selv efter med en fugtmåler.

God arbejdslyst!

Novasel - Perskindol
author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe