Christine Kjeldbjerg: Når arbejdet giver god mening

Christine Kjeldbjerg

Christine Kjeldbjerg: Når arbejdet giver god mening

Christine Kjeldbjerg bor med sin mand Jakob Kjeldbjerg i Sydfrankrig. Både der og herhjemme er hun et kendt ansigt indenfor fitness og kostvejledning.

Da Christine Kjeldbjerg og manden Jakob Kjeldbjerg i 2006 kørte til Sydfrankrig for at bosætte sig en periode, var det for at prøve noget nyt. Christine sagde farvel til en hverdag som personlig træner i Hans Henrik Palms tidligere fitnesscenter Form og Fitness. I dag har hun en master i ernæring og arbejder som kostvejleder og underviser i træning i det sydfranske.

Bidro aflang Ledflex

Christine Kjeldbjergs lille drøm

Christine Kjeldbjerg er født og opvokset i England, hvor hun boede til hun blev ”kidnappet af sin danske viking”. Parret flyttede til Skovshoved nord for København, hvor deres to døtre gik i børnehave, indtil de flyttede til Sydfrankrig.

Perioden blev nok længere end først ventet, og parret bor stadig i Sydfrankrig.

”Pigerne er begge på Universitet i England nu, så det er som om huset er lidt stort. Vi er stadig meget glade for at bo her, så vi tager to år ad gangen.”

Novasel - Perskindol

”På sigt kan det være, at vi kan bo både i Sydfrankrig og også have et lille hus i Danmark. Det er en lille drøm jeg har”.

Christines hverdag er fyldt godt op med klienter, der deltager i hendes træning og konsultationer vedr. ernæring og livsstil.

Forbedring giver livskvalitet

Selv holder Christine af at starte dagen tidligt med en morgenløbetur. Herefter står dagen på holdtræning og konsultationer. Tiden bruges også på at skrive artikler om f.eks. løbetræning og frivilligt arbejde for velgørenhedsorganisationer.

Christine Kjeldbjerg i Sydfrankrig
Christine Kjeldbjerg har en master i ernæring samt kurser og uddannelser inden for kost og motion.

Følelsen af at lykkes oplever Christine, når hendes klienter f.eks. har deltaget i et af hendes træningsforløb, og hun kan se en forskel. Arbejdet med ernæring giver rigtig god mening, når det for alvor ændrer en klients livskvalitet.

”Jeg har arbejdet med kronisk syge, og hvis jeg kan se bare en marginal forbedring i livskvaliteten gør det mig glad,” fortæller Christine. ”Hvis en kan komme ud af sengen og gå en tur – og ikke har kunnet gøre det i ½ år! Så giver mit arbejde mening for mig”.

Christine Kjeldbjerg: Havearbejde er jo også træning

Christine nyder at slappe af og lade op i den fine og hyggelige have i Sydfrankrig. Men der er også plads til at dyrke egne grøntsager. Dem er hun glad for at kunne bruge i madlavningen, når hun tilbereder sunde og enkle retter.

”Jeg kan godt lide at nusse om mine egne grøntsager i haven, og nyder at kunne bruge dem i madlavningen. Havearbejde er jo også en slags træning og kan nærmest også være terapi. Både Jacob og jeg holder af havearbejdet, og så er det en hyggelig måde at være sammen på”.

Du kan se mere om Christine Kjeldbjerg på hendes instagram profil, hvor du også finder hendes online forløb og nemme opskrifter på sunde retter @christinekjeldbjerg

  • Christine Kjeldbjerg, 52 år
  • Gift med Jakob Kjeldbjerg som hun har to døtre med
  • Arbejder med ernæring og træning
  • Har en master i ernæring og flere supplerende kurser og uddannelser inden for ernæring og træning

    Christine Kjeldbjerg
author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe