Én ud af tre kvinder oplever problemer med bækkenbunden og deraf dårligere livskvalitet. Bækkenbunden fungerer som kroppens ”bundprop” og har du en svag bækkenbund vil du med stor sandsynlighed opleve problemer som følge deraf. Med bækkenbundstræning kan du opnå en stærk bækkenbund.
Bækkenbundstræning er for alle kvinder, selv om mange kun er opmærksomme på dette område når de har født eller går i overgangsalderen. Læs nedenfor: Derfor er bækkenbundstræning vigtig.
Hvorfor er det vigtigt med bækkenbundstræning?
En veltrænet bækkenbund er afgørende for om du kan holde på vandet. Har du ikke oplevet de problemer, og måske tror det kun er børn – ja så tager du fejl. Undersøgelser viser, at én ud af tre kvinder regelmæssigt døjer med ufrivillig vandladning.
Det kan af forskellige grunde være tabubelagt og sårbart at tale om en svag bækkenbund og de problemer det medfører.
Bækkenbunden er den muskelgruppe der støtter underlivsorganerne og ”sammensnører” åbningerne i urinrør, skede og endetarm, og på den måde lukkes bækkenet. Bækkenbunden udsættes for store belastninger – især når du løber, hopper, anstrenger dig, hoster, løfter, er gravid eller overvægtig.
En stærk og veltrænet bækkenbundsmuskulatur er af gode grunde vigtig for dit daglige velbefindende og din kropsfunktion. Med alderen bliver (også) bækkenbundsmuskulaturen slappere, men også efter operation i underlivet og specielt graviditet øger slapheden og vigtigheden af en stærk muskulatur i bækkenet. Også forstoppelse har indflydelse på en slappere bækkenbund.
Et godt råd
Et godt råd er at blive opmærksom på din bækkenbund. Bliv opmærksom på, om du kan knibe i bækkenbundsmusklerne. Undgå at spænde balder og mave, og forsøg at finde musklerne i bækkenbunden.
Pelvic – effektiv bækkenbundstræning
Pelvic er bækkenbundstræner der hjælper dig til kun at spænde bækkenbundsmusklerne og intensivere korrekt træning med de rigtige muskler.
Læs også om hvordan mundbind kan belaste naturen her.