Hvis man ved, man har styr på det, så kan man slappe meget mere af i det. Og det er jo det, det hele handler om. Mød Joakim Ingversen der tog alle seere med storm, da han vikarierede i X Factor for Sofie Linde, da hun var nedkommet med deres første barn.
Joakim Linde Ingversen, 25/6 1987
- Bor på Østerbro med TV-vært Sofie Linde Ingversen, med hvem han blev gift sidste år.
- Nybagt far til datter, 11 uger.
- TV-karriere startede i 2009 som runner på Go’Morgen Danmark.
Kendt fra bl.a.:
- Vært på TV2’ underholdningsprogram Bingo Banko.
- Vinder af Vild med Dans 2012 med dansepartner Claudia Rex.
- Vært ved MGP.
- Vært på Ultra Factor og vikarieret for Sofie Linde som vært i X Factor.
- Har medvirket i film: MGP Missionen (2013), Lev Stærkt (2014), Far til fires vilde ferie (2015).
- Danmarksmester i Wind surfing i 2002 og 2003.
Hvordan forbereder du dig, når du skal lave liveshows?
Hvis man ved, man har styr på det, så kan man slappe meget mere af i det. Og det er jo det, det hele handler om. At dem der sidder og ser det føler sig trygge, og kan fokusere på det, det hele handler om. Jeg prøver altid at nyde det så meget som overhoved muligt, selvom man skal huske 1000 ting. Jeg synes selv jeg har verdens fedeste job.
I hvilken retning går dine ambitioner? Kunne du f.eks. tænke dig at lave mere film?
Min ambition er at blive ved med at lave det, jeg laver, for jeg elsker at lave børne TV og store shows. Jeg har lavet det i snart 10 år og havde aldrig troet, at jeg kunne have det samme job i mere end 2 år. Med hensyn til film så synes jeg det har været mega sjovt at lave, og hvis nogen ringer og spørg igen – så ja, helt klart. Men mine ambitioner jo også at bruge tid med min lille nye familie.
Hvad havde du lavet, hvis du ikke var kommet ind i TV-branchen? Var TV noget du målrettet gik efter som ung?
Jeg gik på efterskole, og da det var færdigt, gik alle andre i gymnasiet. Det var jeg ikke så meget til, så tog jeg på ski i en sæson, og da jeg så kom hjem, var jeg rimelig flad på pengepungen. Jeg havde en ven hvis mor arbejdede på Nordisk Film, og de stod og manglede en runner på Godmorgen Danmark. Nøj, hvor jeg elskede det job. Lige udover at mødetiden på Godmorgen Danmark er 04.45! Der var en sød mand, der hedder Martin, som syntes, jeg skulle da lave nået tv foran kameraet, og når man ikke er ældre, var det jo genialt – så skulle jeg ikke møde 04.45.
Hvis jeg ikke skulle være TV-vært, så tror jeg, jeg var blevet tømrer. Jeg er meget fascineret at det fag. Tænk at kunne bygge et hus selv! Det vil jeg prøve en dag. Jeg har en trang til at tjekker alle boliger der kommer til salg – så nok noget i retning med boliger og tømrer.
Hvad har du af planer arbejdsmæssigt for resten af året?
Lige nu er jeg i gang med at optage Ultra Sorte Kageshow i Århus.
Så har jeg nået udvikling efter det og så skal jeg holde sommerferie med Sofie og Trine.
Hvad jeg så skal lave derefter er endnu lidt en hemmelig.
Læs også om en anden populær TV vært – Rikke Gøransson.