Rikke Gøransson: Jeg er meget taknemmelig

Rikke Gøransson

Vi har talt med den smukke TV3 vært Rikke Gøransson, der for 10. år i træk er vært på det berømte og berygtede realityprogram ”Paradise Hotel”. Rikke Gøransson fortæller om sine fremtidsplaner.

Rikke Gøransson (f. 8/3 1986)

  • Kendt fra
    Deltager (kortvarigt) i TV3 realityprogrammet ”Paradise Hotel” i 2007
    Vinder af Robinson Ekspeditionen 2007
    Vært på TV3 programmet ”Paradise Hotel” siden 2008
  • Privat
    Bor i lejlighed på Frederiksberg med skuespiller Mads Madsen, 25 år

Du er kendt som den smukke vært på ”Paradise Hotel”, hvor du her i foråret igen byder velkommen til reality serien. Hvor meget tid bruger du på den rolle og har du planer om på et tidspunkt at lave noget andet?

Siden jeg sagde ja tak til jobbet som tv-vært på Paradise Hotel for snart 10 år siden, er der næsten ikke gået en dag, hvor jeg ikke har skulle forholde mig til programmet og alt hvad det indebærer.

Rikke Gøransson

Selve optagelserne tog 3 måneder i de første 7 år. Altså fra jeg rejste fra Danmark og var tilbage igen. Nu er jeg væk på optagelser i Mexico lidt under 2 måneder, fordi vi gennem årene har optimeret alle steder på produktionen, og kan lave programmerne meget hurtigere.

Bidro aflang Ledflex

Nogle år har jeg siddet med på redaktionen og brugt et par måneder inden afgang på selve planlægningen af indholdet. Det har givet mig en vigtig indsigt i hvordan dramaturgien spiller en stor rolle for vores format, og hvor vildt et matrix det er at få til at gå op.

Derudover bruger jeg i måneden optil afrejse også meget tid sammen med stylister/make-up artister på at bestemme sæsonens værts-look. Det indebærer alt fra kjoler, hårfarve, make-up toner, sko, smykker og overordnet fremtoning.

Jeg har mange planer, og rigtig mange drømme. Jeg forestiller mig på ingen måde at Paradise Hotel vil vare evigt, det gør intet. Men med det sagt udelukker mit job som værtinde på Paradise Hotel på ingen måde andre karrieremuligheder eller udvikling, tværtimod. Jeg har fået en kæmpe knowhow inden for TV-branchen og generel storytelling, som man ikke kan betale sig fra på nogle skoler i Danmark. Derudover elsker jeg simpelthen miljøet, mine kollegaer – og den store adspredelse og variation af arbejdsopgaver/udfordringer der følger med mit job. Jeg er meget taknemmelig for, hvor jeg er landet med min profession, og ser det som den helt rigtige vej for mig indtil videre.

Novasel - Perskindol

Du har uddannet dig som fitnessinstruktør og kostvejleder. Er det noget du tænker at gøre mere professionelt som et erhverv?

For 5 år siden certificerede jeg mig til fitnesstræner og kostvejleder da jeg gerne ville i rigtig god form. Jeg vidste ikke det store om hvordan man nåede sine astestiske kropsmål. Det at lære om ernæring og spise sundt og nærende har ændret mit syn på mad. Det har lært mig hvilke fantastiske fordelagtige egenskaber mad KAN have. Og omvendt, hvor skadende og hæmmende det kan være for vores trivsel og velbefindende. Jeg har tænkt mig at udnytte den viden og passion jeg har tilegnet, mig i fremtidige planer og projekter på mange måder. Jeg elsker at kunne hjælpe og vejlede andre til et bedre liv, men har endnu ikke gjort en karriere ud af det.

Hvad har været den største oplevelse i karrieren?

Hele denne skønne rejse fra helt grøn uerfaren rookie TV-vært og frem til det punkt i min karriere jeg er i nu, er i sig selv kæmpe stort for mig. Muligheden for at udleve et drømmeliv, er kæmpe stort. Men der har været momenter jeg aldrig glemmer. Et af dem var klart at filme med Paris Hilton under pressede forhold, og mærke at det egentlig var mig der havde hatten på i den relation, i den kontekst.

Derudover har det, at være et offentligt ansigt givet mig muligheden for at deltage i mange sjove produktioner rundt omkring i verden. Aller først tog det mig til Malaysia, i Robinson.

Jeg har været på Fort Boyard i La Rochelle Nordfrankrig og filme Fangerne på Fortet, af 2 omgange. I Buenos Aires Argentina har jeg lavet et gameshow langt ude i skoven. Jeg fik muligheden som Video Journalist på Robinson; her filmede vi på Filippinerne. Jeg tilbragte nætterne alene i junglen på øerne om natten med mit nightvision kamera og pop up telt.

Hvis du ikke var blevet vært på ”Paradise Hotel”, havde vi så kendt dig fra noget andet? (ud over vinder af Robinson Ekspeditionen)

Jeg har altid haft en passion for at udtrykke mig musikalsk eller teatralsk. Min ungdom gik med korsang, teater og dans, så det er meget muligt jeg på anden vis havde fundet vejen op på en scene af en slags.

Hvad har du af planer for fremtiden?

Jeg tror på at følge mit hjerte og bevæge mig mod det der føltes rigtigt i øjeblikket. Jeg er snart halvvejs i min uddannelse som Psykoterapeut, og i fremtiden er planen at få implementeret og kombineret de forskellige passioner jeg har her i livet. I den nærmeste fremtid er den næste udfordring en ekspedition til toppen af Mont Blanc i Frankrig. Et projekt der er startet af Kira Eggers. Vi skal sammen med flere andre kendte ansigter, samler penge ind til et formål der ligger os nært vores hjerte!

Læs også om Peter Frödin; “Jeg har grundlæggende et lyst sind”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe