Nedfaldskatte er et større fænomen om sommeren

Nedfaldskatte er specielt et fænomen om sommeren

Nedfaldskatte! – ja det er faktisk et fænomen og specielt om sommeren. Der er flere grunde til at sommeren er højsæson for nedfaldskatte. Er du katteejer, bør du derfor overveje at gøre dit hjem mere kattevenligt.

Sommer er højsæson for katte der falder fra store højder

Dyrlæge Anders Jensen fra Anicura har mange års erfaring med behandling af kæledyr og også nedfaldskatte. Hans opfordring er at gøre hjemmet mere kattevenligt – specielt om sommeren. Sommeren er nemlig det tidspunkt på året, hvor flest katte kommer til skade. Fænomenet nedfaldskatte er når katten falder ned fra altanen eller ud af vinduet.

Nedfaldskatte er specielt et fænomen om sommeren

– Mange har en tendens til at tro, at katte er meget smidige og således ikke kan falde ud ad vinduer eller ned fra altaner. Men det er desværre ikke unormalt, at katte falder ned fra flere meters højde. Selvom langt størstedelen af dem mirakuløst nok overlever, så kan et fald nemt medføre kvæstelser i brysthulen, ansigtet og i ryggen samt indre blødninger fra leveren eller nyren, forklarer Anders Jensen. Han understreger, at der er flere måder, hvorpå man kan gøre sit hjem mere kattevenligt:

Først og fremmest er det en god ide at holde særligt øje med sin kat, når man er hjemme, hvis døre og vinduer står åbne, ligesom man bør lukke døre og vinduer helt eller delvist, når katten er alene. Derudover kan man med fordel sætte et net op omkring sin altan for at forhindre fald

Anders Jensen opfordrer til at få katte undersøgt grundigt efter et fald. Det kan nemlig være svært at se de eventuelle skader der kan opstå efter et fald. Hvis du er i tvivl, bør du altid kontakt en dyrlæge.

Novasel - Perskindol

Nedfaldskatte

  • Problemet med nedfaldskatte opleves mest i storbyer, hvor flere bor i lejlighed.
  • Bækken- og lårbensskader ses mest hvis katte har forsøgt at lande på bagbenene.
  • Skader i ansigtet og brysthulen ses mest hvis katte har forsøgt at lande på forbenene.
  • Katte søger oplevelser, og derfor kan fald fra højder fra altan eller vindue ske. Det er også her katten f.eks. vil forsøge at fange fugle.
  • I mange tilfælde kan et fald fra store højder gøre mindre skade end fra små højder. Fra store højder kan katten ofte nå at rotere i luften og lander på benene.
author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe