Sevilla er et festfyrværkeri af autentiske oplevelser

Sevilla med appelsintræer

Oplev Sevilla med appelsintræer og flamenco

Sevilla – planlægger du ferie i Spanien er Andalusiens hovedstad Sevilla måske ikke stedet der står øverst på ønskelisten over destinationer. MEN Sevilla bør i den grad være med i rejseovervejelserne, når turen går til Spanien.

Andalusiens hovedstad er den største i det sydlige Spanien, og byen er rig på historie der også afspejles i de smukke bygningsværker. Her ses aftryk af mauriske, romerske, kristne og moderne bygninger, mens byens middelalderstemning kan nydes i de snoede gader med velbevaret kulturarv.

Sevilla dufter af forår

Med omkring 700.000 indbyggere er Sevilla den største storby i det sydlige Spanien. Og her bor ikke bare mange mennesker, der er også ualmindelig mange appelsintræer. De mere end 14.000 appelsintræer står over hele byen. Når foråret kommer og træerne springer ud spreder duften sig over hele storbyen. Både gader og stræder og de mange smukke haver og parker er fuldt med duftende appelsintræer og det er et betagende syn.

Byen er perfekt til en forlænget week-end og de bedste tidspunkter er tidlig forår eller efterår. Om sommeren kan det nemlig blive ualmindelig varmt. Byen er placeret i fladt landskab og med de varme somre har byen fået tilnavnet ”stegepanden”.

Novasel - Perskindol

Flamenco, tapas, tyrefægtning og sherry

Sevilla er et testfyrværkeri af autentiske spanske oplevelser. Byen har et hav at stemningsfyldte bodegas, caféer og restauranter. Tag f.eks. på tapas-crawl og nyd ægte spansk tapas som lokal nyder det. Hertil kan du måske nyde en sherry, der nydes i stor stil i Sevilla.

Af andre oplevelser må du ikke gå glip af den traditionelle flamenco, som er synonymt med Sevilla. Flamenco er en gammel traditionel kunstform og denne region i det sydlige Spanien er fødestedet for flamencoen.

Vil du opleve en tyrefægtning er Plaza de Toros de la Maestranza en af de mest berømte tyrefægtningsarenaer i Spanien.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe