For mange mennesker handler julen om at være sammen med familien, men alt for mange tilbringer juleaften alene. Som juleven har du mulighed for at få en ekstra dimension af fællesskabsfølelsen juleaften. Hvis du har en ekstra plads omkring dit julebord, så har du en rigtig fin mulighed for at være julevært for en julegæst.
Juleven gennem Røde Kors
I Julevenner gennem Røde Kors matches en juleven med en julegæst. Julevenner blev startet i 2012, og mange har siden set det som en mulighed for at få en jul, der er indbegrebet af fællesskab. Røde Kors samarbejder med Boblberg om at matche juleværter og julegæster, men det er også muligt selv at vælge en juleven eller -vært.
Julevært og juletraditioner
Juletraditioner er noget mange familier værner om. Fælles er dog for de fleste, at det handler om at være sammen. Og derfor kan det give rigtig god mening, at vælge at invitere en juleven med juleaften. På den måde udvides fællesskabet for en der gerne vil deltage.
Julegæst og juletraditioner
Der kan være forskellige grunde til at vælge at melde sig som julegæst gennem Julevenner. Det kan være man er lagt fra sin egen familie, er studerende eller gerne vil opleve andre måder at holde jul på. Det kan også være man er alene med et mindre barn, og gerne vil give en større fællesskabsoplevelse. Fælles for julegæsterne er, at man gerne vil være en del af et “julefællesskab”.
Du kan tilmelde dig som juleven her.