Sådan giver du juleresterne en længere levetid

sådan undgår du madspild i julen

Julen er den tid på året, hvor vi smider allermest mad i skraldespanden. Madspild belaster ikke kun pengepungen, men også klimaet. Men hvad kan man gøre for at reducere sit spild med juleresterne? Her Too Good To Go sine bedste tips.

Jul og mad går hånd i hånd, men desværre betyder det også, at der hvert år ved juletid ryger enorme mængder mad direkte i skraldespanden, der er tilovers fra den overdådige julemiddag.

Juleresterne bliver til madspild for 1,4 mia.

Hvert år smider vi i Danmark julemad ud for omkring 1,4 mia. kroner viser tal fra Landbrug og Fødevarer. Det er en stor skam, da der er mange muligheder for at trylle med dine julerester, så de ikke ender i skraldespanden.

Læs også: Her du overskud til en juleven – se mere her.

For selvom der er mange muligheder for at give ens rester en længere levetid, viser undersøgelser, at når man har madspild i hjemmet, er det kun 35%, der overvejer at fryse det, 28% der spiser det næste dag og 23% der kunne finde på at dele maden med andre. (Wageningen University & Research).

Novasel - Perskindol

Derfor introducerer Too Good To Go 3 jule-råd, der forhåbentligt kan køre i baghovedet, når julebordet skal ryddes for juleresterne.

Juleresterne får nyt liv her:

Del

Del dine julerester med dine nærmeste! Når man holder jul med hele familien, bugner det ofte med mad – men også med madrester, når julemiddagen er ovre. Husk derfor at dele resterne fra julemiddagen med hele familien, så maden ender i glade maver i stedet for i skraldespanden.

Frys

I julen er fryseren din gode ven, der kan lade julestemningen vare ved lidt længere. Frys dine madvarer i portionsstørrelser, så det er nemt og overskuelig at tage dine madvarer op, når du skal bruge det. Der er næsten ingen grænser for, hvad der kan fryses. Vidste du for eksempel, at du sagtens kan fryse kirsebærsovs, marcipan, sovs og fløde?

Remix

Det er tid til at være opfindsom! Giv nyt liv til dine julerester ved at bruge dem i nye kreative retter. Ofte kan rester lyde kedeligt, men det handler kun om, hvad du tryller dem om til. Brug for eksempel din rødkål i en poke bowl, en rest af andesteg til hjemmelavede dumplings eller kartofler til gnocchier, som du kan bruge i stedet for pasta.

Kilde: Too Good To Go

LÆS OGSÅ: Se 9 tips til en mere bæredygtig jul.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe