Tips til haven i august

Tips til haven i august

August skal nydes i haven. August er kommet rigtig varmt fra start og der er mange dejlige timer i haven og på terrassen i den skønne sommer/sensommer måned.

Beskæring af træer

August er en god måned at beskære havens træer. De er stadig i vækst og kan lukke sårene og holde svampesygdomme ude. Du kan også beskære blomme, kirsebær og de såkaldte blødere som birk, ahorn og valnød.

Gød ikke roserne

Tommelfingerreglen siger, at roser ikke skal gødes efter 1. august. Gødning vil få dem til at vokse og sætte nye skud, der kan tage skade, når frosten kommer.

havetips august

Hold lavendlerne tætte

Du kan holde lavendlerne tætte, ved at klippe dem lidt tilbage efter blomstringen. Den kraftige tilbageskæring ventes til april, da de eller kan fryse tilbage om vinteren. Du kan lave stiklinger af det afklippede nu, ved at fjerne de nederste blade og sætte stiklingerne i potter med sandblandet jord.

havetips august

Gød jordbærbedet

Jordbærbedet bør have gødning nu. Hvis du gøder om foråret, får du færre bær men en masse store blade. Sørg også for at luge mellem planterne.

havetips august

Rabarber igen

Hvis du har givet dine rabarber en pause, vil du igen kunne høste. Planterne skulle nu igen være frodige.

Novasel - Perskindol

Del stauder

Er jorden fugtig, kan du fra slutningen af august begynde at dele stauder og plante nyt i haven. Skulle jorden være blevet for tør, bør du vente til september.

Luft ud i drivhuset

Lune dage og kølige nætter giver kondens i drivhuset, så det er vigtigt at du lufter ud. Så undgår du svampesygdomme. Fjern de syge blade og beskær planterne, så de får mere lys og luft.

Klip hækken igen

Fik du klippet hækken tidligere på sommeren, er den nok ved at trænge til at blive studset igen. Ved at klippe to gange får du et tættere hæk.

Tip:
Vil du have dekorative tørrede blomster i løbet af vinteren skal de plukkes når de er næste helt åbne. Bind dem i bundter og hæng dem op i et luftigt sted, så de kan tørre helt ud. De må ikke sættes et for varmt sted, da de vil visne i stedet.

havetips august
“Evighedsblomster” er igen blevet populære, og du kan nemt lave dine egne.

Husk også Havens dag 2. søndag i september. Læs mere her.

Tjek vejrudsigten her – om du skal på havearbejde eller haveafslapning.

author avatar
Bjarne Stæhr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe