Hvordan finder man en lejlighed i København? Det er der mange der spørger om; læs her en lille guide med gode råd.
Det er ikke nogen tvivl om at København er et eftertragtet sted at bo. Lige fra det super autentiske Nørrebro til de pastelfarvede bygninger ved Nyhavn. Det er en by fuld af liv og flere vælger at bosætte sig i hovedstaden. Men det kan være et mysterium at finde rundt i lejlighedsmarkedet. Både husleje, hvor man skal bosætte sig og om det er bedst at købe den topmoderne lejlighed ved Sluseholmen eller om den autentiske lejlighed i indre by er pengene værd.
Kæmpe efterspørgsel
Lejligheder i København er med tiden faldet til rekordlave liggetider. Det er derfor utrolig svært at finde en lejlighed i København, som er til at betale, hvis man ikke befinder sig i det rigtige netværk. Lejlighederne i København har været i så høj kurs, at de ofte ikke er udbudt i mere end et par timer før de er væk. Dette er selvfølgelig kun hvis de bliver udbudt på en side og ikke blot til en ven af den tidligere lejer.
De fleste lejligheder i København bliver udbudt gennem almennyttige boligselskaber, hvorfra det kører igennem ventelister. Her skal man i gennemsnit være skrevet op i 26 år, før man får en lejlighed tilbudt. Hvis man ikke har været det, kan det synes som en umulig opgave at flytte til hovedstaden. Dog er der hjælp at hente; Det er en rigtig god ide at oprette en boligagent på diverse platforme.
På den måde kan du blive informeret om lige nøjagtig din drømmelejlighed, før de andre boligsøgende. Derudover er de sociale medier også en super god vej, hvis man vil øge sine chancer for at finde noget i sit eget netværk. Her findes der forskellige grupper, som man frit kan tilmelde sig. Nærmest hver dag bliver opslået alt fra køb af lejlighed, men også leje af værelser eller hvis der er en der mangler en roommate.
Skal valget så ende på den moderne og nyrenoverede, eller den lille men charmerende lejlighed?
Der er større mulighed for at finde en lejlighed i en af de mange nybyggerier, der er kommet i bla. Sydhavn eller Nordhavn. Mange af de lejligheder er til at få fat i, men de er dog ofte til en husleje som er dyrere end de almene boliger. Det kan derfor være svært for en studerende på SU at få det til at løbe rundt. Dog er der mange der vælger de moderne lejligheder fremfor den klassiske københavnerlejlighed, med bad i toilettet. Det kan være en stor mundfuld i forhold til renovering og følelsen af pladsmangel.
Det er derfor en hårfin balance, hvorvidt man kan være kræsen eller skal tage det første og det bedste. Kontakt derfor en dygtig boligadvokat og bliv knivskarp på hvad dine muligheder er for enten at købe eller leje en lejlighed. Hvis du går med den charmerende københavnerlejlighed, vil du højest sandsynligt opleve at du skal tænke i kubikmeter fremfor kvadratmeter. Mange af lejlighederne er som levn fra det tidligere borgerskab i København, ofte er der højt til loftet. Dette kan både skabe begrænsinger og hyggelige løsninger. Man skal dog gøre sig nogle overvejelser, inden man griber tyren ved hornene og påtager sig de helt store ændringer ved lejligheden.
Tænk igennem hvordan du lever og hvad du har brug for
Mange indretter i blinde efter hvad normerne siger, man har brug for. Tænk istedet igennem, hvordan du lever og gerne vil leve. Måske har du ikke brug for et stort køkken? Hvis man derimod en skønne dag ønsker at videresælge sin lejlighed og gerne vil opnå en økonomisk gevinst, kan boligforbedringer være en løsning. Man skal dog være opmærksom på eventuelle konsekvenser og være påpasselig med at udtrykke sin personlige stil i forbedringerne. Det er derfor en god ide at starte med at prøve at få mest muligt ud af mindst plads. Her kan man eksempelvis tænke i smarte opbevaringsløsninger, og sørge for at der en god belysning i lejligheden. Hellere flere små end én stor loftslampe. Små tiltag som dette vil også være med til at få lejligheden til at syne større.
LÆS OGSÅ: Har du problemer med kalk i toilettet, så er her en ny og nem løsning. Se hvordan.