Måske er entréen ikke det rum i boligen, der får mest opmærksomhed i forhold til indretning. Det er en skam, for det er det første rum man møder, når man træder ind i boligen. Det er det rum, som hele familien passerer hver dag, når man skal ud eller kommer hjem. Det er også her, der hurtigt bliver rodet.
Se her nogle gode tips til at få skabt orden i entréen. Så bliver det både hyggeligere og pænere at komme hjem.
Tænk over dine behov i entréen
Entréen skal opfylde nogle basale behov samtidig med at du skal tage hensyn til størrelsen på din entré. Nogle entréer er store og nogle er små, men de er alle det sted vi passerer, når vi kommer ind i huset eller er på vej ud.
Basale ting som at have knager til overtøj, plads til sko og måske en plads til nøgler vil de fleste nok finde både praktisk og nødvendigt.
Skræddersyet opbevaring
Har du plads i entréen kan en løsning med skydedøre være en fin mulighed. Her har du mulighed for at indbygge opbevaringen og mulighed for hurtigt at kunne lukke af, så entréen er pæn og ryddet.
Når du vælger opbevaringsløsninger til entréen kan du med fordel bygge op i højden. Har du ikke meget plads, så prøv at udnytte flader fra gulv til loft.
Er der børn i hjemmet, så placer knager og evt. skohylde i en højde, så de selv kan hænge overtøj på plads, og selv tage det når det skal bruges.
Det kan også være praktisk at have monteret hylder, kroge eller kurve der er tilpasset det du har brug for at have opbevaret i entréen. En fast plads til nøgler i en kurv eller kroge. Kurve til huer og vanter. Kroge eller kurve til tasker. Hylder eller kurve til sko.
Har du valgt skydedøre kan du med fordel vælge en dør med spejl. Ellers vil det være en god idé at finde plads på en lidt større flade, så der er plads til et spejl i entréen. Det er rart og praktisk med en større spejl når man enten er på vej ud eller kommer ind.
Tænk over hvad du har brug for at få opbevaret i entréen, og indret derefter. På den måde bliver nemt at holde orden, og du kan hurtigt finde det, du har brug for på vej ud.