Opskrift på proteinrig og lækker bønnekage med kakao og dadler – perfekt som eftermiddagssnack eller som en sund dessert. Du kan vælge at tilføje ekstra protein til din bønnekage i form af chokolade proteinpulver, eller gøre kagen lidt sødere ved at toppe med noget vaniljeskyr og friske bær.
Ingredienser
- 125 g nødder (du kan mixe med det du har)
- 2 æg
- 1 stor banan
- 200 g dadler (uden sten)
- 50 g smør el. 50 g kokosolie
- 1 dåse kidneybønner
- 3 spsk. rå kakaopulver
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1. tsk bagepulver
- 100 g mørk chokolade
- 2 spsk. chokolade proteinpulver (kan undlades)
Fremgangsmåde
- Start med at tænd ovnen på 225 °
- Kom alle ingredienser i en blender og blend til dejen er cremet
- Beklæd en bageform med bagepapir og kom dejen i
- Skru ovnen ned på 165 ° og lad brownien bage i 45-50 min
- Tag brownien ud og smør med chokolade, nødder eller kokosmel så det smelter
- Put brownien på køl i omkring 1-2 timer og server
Se flere nemme og lækre opskrifter her.