Guide til pasning af oliventræer i krukker

lille oliventræ i krukke

Oliventræer er populære i krukker på terrassen og haven. Det kan dog være svært at have succes med at holde liv i de fine træer i mere end én sæson. Her får du en kort guide til pasning af oliventræer i krukker.

Den rigtige krukke til oliventræet

Når du kommer hjem med dit oliventræ, skal det omplantes til en større krukke. Husk at oliventræet nemt kan vælte i blæsevejr, hvis krukken er for smal. Sørg for at vælge en stor krukke med en stor bund. Så vil træet stå bedre fast.

Bidro aflang Ledflex

”Middelhavsjord” er godt for dine oliventræer

Oliventræet trives bedst i lerholdig jord. I havecentre kan du købe ”middelhavsjord”, og det er særligt godt for dit oliventræ og andre middelhavsplanter. Denne type jord har en pH-værdi, der er tilpasset, så middelhavsplanterne lettere optager jern. Det giver bladene en flot grøn farve. Den ”middelhavsjord” du kan købe i havecentret har samme karakter som den naturlige røde mineraljord, der er i middelhavsområdet. Det indeholder ler, jernholdigt lava og vasket grus.

Tip:

Plant ikke oliventræet dybere end det stod i den potte, da du købte det.

oliventræ i solen
Oliventræet trives bedst i “middelhavsjord”

Tip:

Du kan også plante dit oliventræ i citrusjord. Det indeholder også ler.

Brug ikke for meget vand til oliventræer

Oliventræet stammer fra områder i Sydeuropa, hvor det kan være meget tørt og med få og korte perioder med regn. I naturen kan oliventræet hente vand fra flere meters dybde og træets blade er skabt til at forhindre en stor fordampning.

Oliventræet tåler derfor bedre en udtørring end at blive over vandet. Du kan med fordel lade jorden udtørre mellem dine vandinger.

Novasel - Perskindol

Hvis du er kommet til at give for meget vand, vil træet få triste og gule blade, der falder af. Hvis træet smider de grønne blade, kan det være du giver for lidt vand.

Tip:

Et nyplantet oliventræ skal have vand oftere, indtil rodsystemet er etableret.

Tip:

Hvis du vælger at give oliventræet gødning, så vær opmærksom på at det er specialgødning beregnet til oliventræer og citrusplanter. Pas på med at give for meget gødning og følg anvisningen.

Oliventræer om vinteren

Når oliventræer dyrkes i krukker, vil rodnettet være mere sart, selvom oliventræer godt kan tåle frost. Hvis du vil være sikker på, at din plante klarer sig gennem vinteren, kan du følge disse tips

Et oliventræ går i dvale fra sidst i november til marts, og i det tidsrum skal de ikke have hverken vand eller gødning. Træet vil have godt af at overvintre i et drivhus eller udestue. Helst et lyst og køligt sted med mellem 5-10 grader.

Du kan også i stedet gøre følgende for at give træet gode betingelser for overvintring:

  • Stil træet op ad en mur der giv er læ (gerne en sydvendt).
  • For at holde jorden frostfri, beskytter du krukke og rodklump med vintermåtter.
  • Træet kan beskyttes med overvintringsposer af fiberdug. Disse kan du købe i dit havecenter.
  • Husk ikke at vande træet i overvintringsperiode.

Læs guide til pasning af oliventræer i krukker ovenfor.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe