Sådan fodrer du fugle om vinteren

Sådan fodrer du fugle om vinteren - tips til vinterfoder
Fuglefoder i haven bør gives i mindre portioner en gang om dagen i stedet for en stor portion en gang om ugen.

Vinteren er (også) hård for fuglene og de har brug for ekstra mad. Se her hvordan du bedst fodrer fuglene om vinteren.

Mange holder af at have fugleliv i haven. Det føles også som en god gerning, at servere fuglefoder særligt om vinteren. De fuglearter der lever i Danmark er selvfølgelig tilpasset vores klima, også vinterens kulde. Alligevel er vinterfodring og fugleliv i haven både hyggeligt og en rar fornemmelse.

Du kan tiltrække forskellige fugle og få fugleliv i haven med forskelligt fuglefoder. Når det er vinter og koldt har fuglene brug for lidt hjælp til at finde føde.  

Bidro aflang Ledflex

Sådan fodrer du fugle om vinteren – lidt ad gangen

I stedet for at fodre fuglene en gang om ugen, er det bedre at fodre f.eks. hver morgen. Med lidt mad ad gangen hver dag, har du mulighed for at følge med i om de spiser op. Efterladen mad kan tiltrække rotter, og det er der ikke nogen der er interesseret i.

Sådan fodrer du fugle om vinteren og undgå at fodre rotter

Fugle er glade for fuglefrø, men det er rotter også. Undgå så vidt muligt at rotterne har adgang til fuglefoderet med disse tip:

  • Læg kun lidt foder ad gangen. Fuglene har mulighed for at få spise op, og der ligger ikke fristende rester til rotter.
  • Hæng foderet i en højde, hvor rotterne ikke kan nå det. Et foderbræt med meget mad kan være en invitation til rotter.
  • Vær opmærksom på at der ikke ligger foderrester på jorden.

Gode tip til fodring

  • Ved hård frost har fuglene brug for vand. Vandet fryser hurtigt til, så giv gerne frisk vand morgen og eftermiddag. Gerne på samme tidspunkt.
  • Er der meget sne så ryd foderbrættet inden du lægger mad ud.
  • Fuglene føler sig mere trygge, hvis foderautomat eller foderbræt er placeret tæt på træer eller buskads.
  • Mejsekugler kan med fordel placeres i et metalstativ. Så kan større fugle ikke stjæle kuglen.

Forskellige menuer

  • Forskellig mad tiltrækker forskellige fugle:
  • Mejsekugler: Mejser og andre småfugle som musvitter.
  • Spæk eller andeskrog: Flagspætter
  • Solsikkefrø og hampefrø: Gråspurve, bogfinker, solsorte, dompapper, musvitter
  • Vildfugleblanding: Fasaner, guldspurve

LÆS OGSÅ: Har du skadedyr i huset eller haven? Se her.

Novasel - Perskindol

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe