De 10 mest populære farver med sommerløg
Foråret er det perfekte tidspunkt at begynde at planlægge sommerhaven. Sommerløg bringer eminente farver og liv til din have med en eksplosion af friske nuancer, lige så snart de varme måneder rammer os. Plant dem i foråret for at lægge grundlaget til en farverig og livlig sommerhave.

Kombination af farver og sommerløg
Du kan vælge at have én farve i centrum, eller du kan kombinere flere friske farver. En kombination af lyslilla og orange giver f.eks. en markant og energisk effekt, mens gul og blå giver en rolig og afbalanceret atmosfære. Eksperimentér med forskellige nuancer, og brug blomsterbede og krukker til at give din have dybde og dimension.
1 Chik lyslilla

Lyslilla er en markant farve, som straks tiltrækker sig opmærksomhed. Kombiner f.eks. blomsterløg såsom lyslilla-pink fresiaer, georginer eller gladiolus med stedsegrønne planter for at skabe en livlig kontrast. Den lyslilla farve giver haven lidt tropestemning.
2 Brændende orange

Orange repræsenterer energi og varme. Blomsterløg såsom orange canna og liljer skaber et spektakulært show i haven. Denne flammende farve fungerer glimrende i solrige blomsterbede og vil ovenikøbet tiltrække sommerfugle.
3 Strålende gul

Gul er en typisk sommerfarve, som udstråler glæde og optimisme. Sommerløg såsom soldrukne dagliljer (Hemerocallis), gule georginer og knaldgule anemoner er perfekte valgmuligheder.
4 Dyb lilla

Lilla er en elegant og mystisk farve, og med blomsterløg såsom pragtskær (Liatris) og skærmliljer (Agapanthus) får du en royal stemning i din have. Lilla står i smuk kontrast til lysere farver og skaber et sofistikeret look.
5 Lys hvid

Vælg hvide blomster for at få et friskt og fredeligt look. Hvide gladiolus eller fuglemælk (Ornithogalum) skaber fred og balance i haven. Den hvide farve reflekterer lyset smukt, især i skumringen, og udgør en fremragende kontrast til farvestrålende blomster.
6 Robust rød

Rød repræsenterer lidenskab og livskraft. Hvis du ønsker dig en have, der kammer over med energi, er råde blomsterløg såsom knaldrøde georginer og gladiolus en fabelagtig idé. Disse blomster skaber en intens farveeksplosion, især når de kombineres med orange eller gul.
7 Himmelsk blå

Blå blomster skaber en beroligende atmosfære. Forestil dig anemoner eller skærmliljer (Agapanthus) Blå blomster maler en kølig og afslappende baggrund bagved de varmere nuancer og er perfekte til at skabe en beroligende og hyggeliglige kroge i din have.
8 Lyserød romantik

Lyserød er romantikkens og rolighedens farve. Med georginer, anemoner eller gladiolus i sart lyserød kan du skabe en romantisk stemning i haven. Pink fungerer rigtig godt sammen med hvis og lilla for at skabe et harmonisk udtryk.
9 Overraskende violet

Violet er en farve, der øjeblikkeligt skiller sig ud i haven, samtidig med at den er en anelse mere diskret end de kraftigere nuancer. Forestil dig violette gladiolus, iris eller georginer til at give en dramatisk effekt. Violet er virkelig smukt i kombination med gul eller hvid for at skabe en afbalanceret farvepalet.
10 Funklende koralrød

Koralrød er en unik og munter farve, som er perfekt til en sommerhave. Blomsterløg såsom koralrøde begonier, gladiolus eller liljer giver din have et chikt og moderne look. Denne farve fungerer overraskende godt med både varme og kølige toner.
Plant dine sommerløg i foråret
Sommerløg bør plantes om foråret, så de kan blomster til sommeren. Sørg for, at du planter blomsterløgene et solrigt sted i veldrænet jord. Du vil blive betaget af den eksplosion af farver, der vil bringe din have til live.